Skip to main content

Daniel og Christina er to blandt 3.000 Store Managers

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Careers & HR

Store Manager 3000-kampagnen er i fuld gang i alle JYSK-lande. Daniel og Christina er to af i alt 108 danske Store Managers, og de føler sig stolte over at være en del af i alt 3.000 Store Managers i JYSK.

Christina
Christina Lund Pedersen er Store Manager i Nykøbing Mors.

I februar rundede JYSK 3.000 butikker på verdensplan, og det bliver lige nu fejret med en stor employer branding-kampagne i alle JYSK-lande.

I Danmark har vi p.t. 108 butikker og dermed også 108 Store Managers. To af dem er Christina Lund Pedersen i Nykøbing Mors og Daniel Kronholm Rasmussen i Helsingør. For dem betyder det også noget særligt, at JYSK har nået milepælen med 3.000 butikker.

”Jeg synes, at det er en fed milepæl at nå. Målet er at komme ud til hele verden og ramme de 5.000 butikker. Det er fedt, at vi hele tiden får flere og flere kollegaer om bord,” siger Daniel, og Christina tilføjer:

”Jeg synes jo, at det er et imponerende mål at have nået. Det er en del af den lange vej, som JYSK er på, og det her er bare en milepæl. Det er megafedt at være en del af en virksomhed, der fejrer succeserne og hele tiden sætter nye mål”.

3.000 Store Managers

Daniel
Daniel Kronholm Rasmussen er Store Manager i Helsingør.

3.000 butikker på verdensplan betyder også, at der lige nu er mere end 3.000 Store Managers i JYSK fordelt på 51 lande. I en travl hverdag kan det nogle gange godt være lidt svært at forholde sig til, at der går cirka 3.000 andre personer rundt i lignende jobs og med lignende opgaver som en selv.

”Det er stort, at man har 3.000 butikker og 3.000 butikschefer. Vi handler alle ud fra de samme JYSK Values, og jeg synes, at det er vildt, at vi er så mange forskellige personer, der løber efter de samme mål hver dag på verdensplan,” siger Daniel.

For Christina er det også specielt at tænke på, at der er så mange Store Managers.

”Vi er jo en kæmpe konceptstyret virksomhed, men vi er individuelle Store Managers på hver vores måde, som formår at gøre det til en helhed. Der er et rigtig godt samarbejde mellem os Store Managers, men det er lidt vildt at tænke på, at det er så stort. Det er sjældent, at man stopper op og tænker over det,” siger Christina.

Hvad er vigtigt for at være en god Store Manager?

Daniel: ”Det er vigtigt, at man går forrest og har sine medarbejderes ryg. Teamet er det vigtigste for, at vi kan drive butikkerne.”

Christina: ”Teamspirit er uden tvivl det vigtigste. Hvis man har sit team med sig, der render lige så stærkt som en selv, så opnår man de allerbedste resultater. Det sker ved at udvikle og motivere ens medarbejdere, og det er den vigtigste prioritet for mig. Jo mere selvstændige, teamet er, jo nemmere er det også for mig.”

 

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office