Skip to main content
Hero

Første JYSK LIVE PR-event nogensinde tiltrak knap 200

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Product Assortment

Denne måned gennemførte JYSK sit første online PR-event nogensinde. Knap 200 influencere og journalister fra 11 europæiske lande streamede eventet, der satte fokus på de nyeste trends i JYSK og JYSKs initiativer indenfor bæredygtighed.

Når du ikke kan gøre, som du plejer, må du bare finde på en ny løsning. Den attitude er der set mange eksempler på i JYSK gennem det sidste år, og det samme er tilfældet for JYSK LIVE.

Hver sjette måned plejer JYSK at invitere journalister og influencere til et PR-event, hvor vi viser vores nye produkter og fortæller om den nyeste udvikling hos JYSK. Det har ikke været muligt det seneste år, og derfor blev JYSK LIVE opfundet.

Eventet blev livestreamet tirsdag den 16. marts fra et studie i Åbyhøj, Danmark. Eventet varede 45 minutter for danske deltagere om formiddagen og 45 minutter for internationale gæster om eftermiddagen. I alt deltog knap 200 influencere og journalister online.

“Eventet er en god måde at gøre opmærksom på JYSK hos influencere og journalister. Vi har allerede nu fået en del ekstra medieomtale, hvilket i sidste ende forhåbentlig medfører mere salg i vores butikker og online,” siger Communications & PR Manager Martin Fyn Aamand, der var vært på JYSK LIVE.

Trends, styling og bæredygtighed

I løbet af de 45 minutters udsendelse fortalte Range & Design Manager Rikke Blæsild om trends for den kommende udendørssæson, Sustainability Manager Sam Harrington blev interviewet om JYSKs initiativer indenfor bæredygtighed, og Range & Design Coordinator Line Skaaning Lindskov fortalte om styling af udendørsområder.

”Vi har fået meget positiv feedback fra deltagerne, så vi kan roligt sige, at eventet var en stor succes. Nu ved vi, at vi kan lave et godt online event, hvis det er nødvendigt. Men jeg håber, at det vil være muligt at lave et indendørs event senere i år med fysisk fremmøde,” siger Martin.

Hvis du er interesseret, kan du se hele eventet nedenfor.

Latest news

JYSK certifications and memberships

Her er fire produktcertificeringer, der er værd at kende

- Kvalitet, sikkerhed og ansvarligt indkøb er essentielle elementer JYSKs bæredygtighedsstrategi: A great offer for Generations.

JYSK Italy completes Unified Commerce as the last former DBL country

JYSK gennemfører en stor IT-transformation med Unified Commerce

- JYSK har nået en vigtig milepæl i sit One JYSK-program, da det sidste tidligere Dänisches Bettenlager (DBL)-land har skiftet over på den integrerede Unified Commerce (UC)-platform.

JYSK og Lars Larsen Group donerer 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

JYSK og Lars Larsen Group donerer 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

- For 20. år i træk støtter JYSK og Lars Larsen Group Danmarks Indsamling. I år donerede de to virksomheder igen 2 millioner kroner til at hjælpe børn i verdens glemte kriser.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office