Skip to main content
Lars Larsen

209 dage til de Paralympiske Lege: Følg tre atleter med ”Gulddrømme”

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Sustainability

Over de næste knap syv måneder kan du her på GOJYSK.com følge tre paraatleter i en ny serie kaldet ”Gulddrømme”. De tre paraatleter står med rigtig gode chancer for at komme med til de udskudte Paralympiske Lege i Tokyo til sommer.

Gulddrømme

  • Gulddrømme er en serie, hvor vi følger tre paraatleter frem mod de Paralympiske Lege i Tokyo til august.
  • Serien kommer til at bestå af en blanding af videoer fra atleterne selv og artikler om relevante emner som optakt til PL.
  • Til april kommer også en salgskampagne til fordel for Parasport Danmark.

Om præcist 209 dage bliver de Paralympiske Lege 2021 skudt i gang i Tokyo. I mere end fire år har paraatleter fra hele verden forberedt sig, trænet og glædet sig blot for at finde ud af, at de Paralympiske Lege i Tokyo 2020 blev en af coronapandemiens ofre. I stedet måtte PL udskydes et år, og den 24. august 2021 er sat som ny startdato.

For nogle var udskydelsen en ulempe, for andre var det en mulighed for at blive endnu bedre og få endnu mere erfaring. Til den sidste gruppe tilhører Cathrine Rosengren, Sebastian Frederiksen og Tobias Thorning Jørgensen. De er tre unge, fremadstormende paraatleter, der alle står med gode muligheder for at komme med til de Paralympiske Lege.

I serien ”Gulddrømme” her på GOJYSK.com følger vi de tre atleter i de knap syv måneder frem mod PL. Serien er blevet mulig på grund af JYSKs rolle som hovedsponsor for Parasport Danmark. Et sponsorat, der løber helt tilbage til 1989, hvor Lars Larsen indgik det.

Seriens første del kommer i dag med en videohilsen fra de tre paraatleter. Se med herunder:

Cathrine Rosengren, 21 år, badminton

Sebastian Frederiksen, 26 år, kørestolsrugby

Tobias Thorning Jørgensen, 20 år, dressur

 

Latest news

JYSK indgår historisk stort partnerskab med Parasport Danmark

JYSK indgår historisk stort partnerskab med Parasport Danmark

- Et af Danmarks længst løbende sportspartnerskaber fortsætter med endnu større kraft. JYSK og Parasport Danmark har indgået en ny fireårig aftale, der løber frem til udgangen af 2029. I aftalen øger JYSK den økonomiske støtte til 2,5 mio. kroner årligt – et historisk højt niveau for dansk parasport.

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

- Store Manager Birgit Topbjerg Sørensen hjælper langtidsledige borgere tilbage i job og skaber fornyet arbejdsglæde for sine medarbejdere. Den indsats er nu blevet hædret af Billund Kommune.

Jørgen Olsen kan fejre 45-års jubilæum i JYSK

Fra rejsehold til JYSK Academy: Jørgen Olsen har 45-års jubilæum

- Den 1. december 1980 trådte Jørgen Olsen for første gang ind ad døren i JYSK. Siden har han været med til at forme JYSK og den elevuddannelse, hvor flere end 5.000 JYSK-elever gennem tiden er blevet uddannet.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office