Skip to main content
PLACE ME

Praktikant hos JYSK får eget produkt ud i butikkerne

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Product Assortment

PLACE ME-hylden, der kommer i butikkerne i slutningen af januar, har en særlig historie bag sig. Den er nemlig designet af en praktikant hos JYSK.

Camilla
Camilla Randrup Sejr er 23 år gammel og fra Herning, Danmark.

En skitse og en idé fra en tidligere praktikant bliver nu til en hylde, der kan købes hos JYSK. 23-årige Camilla Randrup Sejr var i foråret 2019 i praktik i Range & Design-afdelingen hos JYSK. Her designede hun flere forskellige møbler, og et af de designs er nu blevet til virkelighed.

I slutningen af januar kommer PLACE ME-hylden nemlig i butikkerne, og den praktiske hylde med en blålig laminatoverflade er designet af Camilla under hendes praktik. Hun glæder sig til at se den i butikkerne.

Det er jo megafedt at få på sit CV. Jeg bliver da nok lidt stolt, når jeg ser den i butikkerne. Jeg havde selvfølgelig håbet lidt på, at mit design ville blive til virkelighed, men jeg ville ikke sætte forventningerne for højt,” siger Camilla.

4 uger fra idé til produktion

Praktikken var en del af Camillas uddannelse som møbeldesigner på VIA Design i Herning. I praktikken fik hun nogle rammer og inspirationsbilleder, og så fik hun ellers lov til selv at udfolde kreativiteten.

Efter sparring med kollegaerne i afdelingen fandt hun frem til det rette design, og faktisk tog det ikke meget mere end fire uger fra første tanke til aftalt produktion.

”Det var et fedt projekt, hvor jeg var med igennem hele processen. Jeg var med ude at snakke med leverandøren, hvor vi snakkede helt ned i detaljen om mine tanker om samlinger og så videre,” fortæller Camilla.

Simpel og funktionel

Outline
En af skitserne fra arbejdet med at designe hylden

Den endelige leverance er på grund af corona blevet udskudt et par gange, men nu er hylden langt om længe klar. Hylden er en træplade med en petroleumsfarvet laminatoverflade med et sølvfarvet stålophæng.

Hylden kan passe ind i alle slags rum i hjemmet, hvad enten det er køkkenet, stuen eller kontoret, og det var også en af de oprindelige tanker med hylden.

”Vi prøvede at gøre den ret simpel, så den kunne passe ind i mange hjem. Derudover har den så lige fået et pift med laminatfarven. Jeg synes, det er en ret fed hylde, som jeg helt sikkert skal have op hjemme hos mig selv,” siger Camilla.

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office