Skip to main content

JYSK-gæster donerer 200.000 kroner til dansk parasport

Dato:

Author: Laura Sulbæk Frederiksen, Communications & Sponsorship Consultant

Kategori: Sustainability , History , People

Gæsterne ved JYSK’s 40-års jubilæums reception donerede 200.000 kroner til Parasport Danmark.

Parasport donation
Direktør for Parasport Danmark, Niels Christiansen, sammen med Lars Larsen, grundlægger og formand for bestyrelsen i JYSK, til 40-års jubilæumsreception i Himmerland.

Fredag den 29. marts fejrede JYSK sit 40-års jubilæum med en reception.

Vanen tro opfordrede stifter og bestyrelsesformand Lars Larsen gæsterne til at droppe gaverne og i stedet donere penge til Parasport Danmark, som JYSK har været hovedsponsor for i 30 år.

En opfordring der blev fulgt i stor stil, så direktør for Parasport Danmark Niels Christiansen kunne glæde sig over 200.000 kroner, der gør en stor forskel for de danske paraatleter.

”Det betyder meget for vores arbejde, for vi kan gøre rigtig meget med de penge,” sagde Niels Christiansen, der selv var mødt op for at fejre JYSKs jubilæum.

Stolt sponsor gennem 30 år

Han benyttede samtidig muligheden for at takke JYSK for støtten gennem 30 år, som har betydet utrolig meget for dansk parasport.

”Det er det længst løbende sportssponsorat i Danmark, og det har sikret os en stabil indkomst gennem mange år, som har løftet hele udviklingen af dansk parasport. Samtidig har det betydet meget, at JYSK har sagt ja til, at vi også har kunnet få andre hovedsponsorer, som sammen med JYSK har styrket arbejdet,” sagde Niels Christiansen.

Lars Larsen glædede sig ligeledes over, at så mange gæster havde valgt at følge opfordringen og donere penge til Parasport Danmark.

”Jeg er glad for, at gæsterne har taget opfordringen om donation til sig og doneret så flot et beløb til Parasport Danmark. Atleterne har en beundringsværdig vilje, og de beviser, at man kan, hvad man vil. Det gåpåmod vil JYSK gerne bakke op om,” siger Lars Larsen.

Latest news

Success in Morocco leads to first internal promotions

Succes i Marokko fører til første interne forfremmelser

- Efter blot seks måneder i Marokko er de første fire JYSK-kolleger klar til at tage det næste skridt i deres karrierer og møde nye muligheder i JYSK.

JYSK tredobler bonus til butiksmedarbejdere efter rekordår

JYSK tredobler bonus til butiksmedarbejdere efter rekordår

- Et rekordstort antal kunder i seneste regnskabsår har resulteret i tæt på en tredobling af bonusudbetalingen til JYSKs medarbejdere i de danske butikker.

Årets kåringer til Store Manager Kick-off FY26

Store Managers fra hele Danmark går ind i nyt finansår med fejring og kåringer

- Fredag den 19. september var Store Managers fra alle JYSK-butikker i Danmark samlet for at sparke det nye finansår i gang. Det var en dag med både fejring og faglig sparring.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office