Skip to main content

JYSK hepper på parataekwondoatlet Lisa Kjær Gjessing

Dato:

Author: Benedicte Loft Mortensen, Communications & CSR Consultant

Kategori: Sustainability , People

Lisa
Lisa Kjær Gjessing er netop hjemvendt fra verdensmesterskaberne i parataekwondo.

Som hovedsponsor for Parasport Danmark støtter JYSK den danske parataekwondoatlet Lisa Kjær Gjessing, der ser frem mod de Paralympiske lege i 2020.

Den danske parataekwondoatlet Lisa Kjær Gjessing har allerede fire VM-guldmedaljer hængende derhjemme. Nu arbejder hun målrettet på at kvalificere sig til de Paralympiske Lege i Tokyo i 2020, hvor parataekwondo er på programmet for første gang.

”Sponsoratet fra Parasport Danmark er helt klar et af de største for mig, så det betyder rigtig meget for mig, at JYSK støtter parasporten. Det kan ikke lade sig gøre uden den støtte,” siger Lisa.

Lisa er netop hjemvendt fra VM i parataekwondo, der blev afholdt i Tyrkiet. Hun vandt første kamp (kvartfinalen), men slog desværre sin højre arm under kampen og måtte derfor trække sig fra semifinalen. Hun kom alligevel hjem med en VM-bronzemedalje.

”Det har været en stor oplevelse at deltage i verdensmesterskaberne i parataekwondo. VM er noget særligt, og jeg havde forberedt mig grundigt op til. Det helt store mål for mig er nu de Paralympiske Lege i 2020,” siger Lisa.

JYSK har været sponsor for parasporten i Danmark siden 1989. JYSK er desuden sponsor for parasportforbundene i Norge og Sverige og støtter de paralympiske komitéer i Finland, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien. JYSKs franchiseforretning er sponsor i Canada, Island og Færøerne.

Lisa Kjær Gjessing

  • Lisa er 40 år og bosat i Ry i Østjylland.
  • Hun træner til dagligt i klubben Elite Vest.
  • Lisa har dyrket parataekwondo siden oktober 2012. Hun fik i april 2012 amputeret halvdelen af sin venstre underarm på grund af kræft.

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office