Skip to main content

Stor opbakning til butiksåbning i Vejle centrum

Dato:

Author: Louise Ærbo Østergaard, Communications Intern

Kategori: Expansion

Stor opbakning til åbning af ny butik i Vejle centrum

Fredag den 29. august kl. 9 slog JYSK dørene op til en ny butik i Vejle C. Åbningen af butik nummer 116 i Danmark blev markeret med en stor åbningsfest.

Flere ugers hårdt arbejde kulminerede fredag den 29.Stor opbakning til åbning af ny butik i Vejle centrum august om morgenen kl. 9, da Store Manager Laura Linde og hendes team officielt kunne åbne den nye JYSK butik i Føtexhus i Vejle centrum.

Åbningen blev i vanlig JYSK-stil markeret med en stor åbningsfest, hvor der var kaffe og kage, gode køtilbud og gavekort til de første 100 kunder i køen.

”Det gik langt over forventning, og der var langt flere mennesker, end vi havde regnet med. Der stod nok omkring 250 mennesker i køen, så de 100 gavekort løb i hvert fald hurtigt op,” siger Store Manager, Laura Linde, med et smil.

Ekstra mandskab på arbejde

For at være klar til at modtage alle kunderne var der kaldt ekstra mandskab på arbejde. Normalt vil der være fem ansatte på fuld tid og tre deltidssælgere i JYSK Vejle C-butikken, men på åbningsdagen var der i alt 15 medarbejdere for at yde den bedste kundeservice.

Det viste sig at være en god idé, for lige så snart Store Manager, Laura Linde, havde klippet snoren til den nye butik, strømmede det ind med forventningsfulde kunder, der hurtigt fyldte deres poser med alle de gode tilbud.

”Der var virkelig fart på fra starten af. Kasserne var i gang med det samme, og vi besluttede hurtigt, at vi blev nødt til at lukke folk ind i hold, fordi der ellers vil blive alt for proppet inde i butikken,” siger Store Manager, Laura Linde.

JYSK-butik nummer 116 i Danmark

JYSK Vejle C-butikken er både den anden butik i Vejle og JYSK-butik nummer 116 i Danmark. Det glæder Country Director for Danmark, Bo Viktor Andersen, at JYSK fortsat kan åbne butikker i Danmark:

”Vi er glade for at have åbnet vores anden JYSK-butik i Vejle og butik nummer 116 i Danmark. Åbningen af butikken er en del af den fortsatte vækst i JYSK generelt, men især i JYSK Danmark, hvor vi fortsat ser et potentiale for flere JYSK-butikker i et marked, der allerede er godt fyldt ud. Kundernes adfærd bliver ved med at vise, at der er plads til flere butikker,” siger han.

Latest news

Update from our CEO

Update fra vores CEO

- Jeg vil gerne starte denne update med en stor tak til jer alle for jeres hårde arbejde og dedikation til JYSK og de fantastiske resultater, I har leveret både i det seneste regnskabsår og begyndelsen af dette år, herunder en fantastisk november!

JYSK indgår historisk stort partnerskab med Parasport Danmark

JYSK indgår historisk stort partnerskab med Parasport Danmark

- Et af Danmarks længst løbende sportspartnerskaber fortsætter med endnu større kraft. JYSK og Parasport Danmark har indgået en ny fireårig aftale, der løber frem til udgangen af 2029. I aftalen øger JYSK den økonomiske støtte til 2,5 mio. kroner årligt – et historisk højt niveau for dansk parasport.

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

- Store Manager Birgit Topbjerg Sørensen hjælper langtidsledige borgere tilbage i job og skaber fornyet arbejdsglæde for sine medarbejdere. Den indsats er nu blevet hædret af Billund Kommune.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office