Skip to main content

JYSK uddeler legat på 75.000 kroner til para-atlet: Håbet er vinter-PL i 2026

Dato:

Author: Mikkel Barkler, Communications Consultant

Kategori: Sustainability

Søren Brunsborg med Adam Nybo

Den danske sitskiløber Adam Nybo har modtaget JYSK's Bring Dedication-legat på 75.000 kroner. Legatet skal hjælpe den ambitiøse para-atlet med at løfte kvaliteten i træningen frem mod de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina i marts 2026.

Fra den 6. til 15. marts 2026 afvikles de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina, og her har sitskiløberen Adam Nybo ambitioner om at skulle repræsentere Danmark. 

Med et legat på 75.000 kroner fra JYSK ser de muligheder nu bedre ud.

”Legatet gør en kæmpestor forskel. Skiløb er nok én af de dummeste sportsgrene, man kan vælge at dyrke, når man bor i Danmark, men jeg synes simpelthen, det er så fedt, og så kræver det bare noget økonomi, hvis det skal hænge sammen,” siger Adam Nybo.

Ved de Paralympiske Vinterlege i Beijing i 2022 var Adam den eneste danske PL-deltager, efter han havde sikret sig kvalifikation med blandt andet en imponerende 12.-plads ved VM. 

 

Adam viste, hvordan bakken skulle skæres.
Adam viste, hvordan bakken skulle skæres.

Ingen tvivl om dedikation

Hos JYSK var der ingen tvivl om, at Adam Nybo skulle modtage Bring Dedication-legatet i år.

”Adam modtager JYSK’s Bring Dedication-legat, fordi der ikke kan være nogen tvivl om, at det kræver en vis portion dedikation og viljestyrke at dyrke sitski i Danmark. Samtidig er Adam en rollemodel, der kan inspirere andre til også at jagte store mål og drømme – både på løjpen og i helt andre arenaer. Vi ser meget frem til at følge Adams bestræbelser frem mod vinter-PL næste år,” siger Søren Brunsborg, der er Commercial Sales Coordinator i JYSK og barnebarn af JYSK-grundlægger Lars Larsen.

Træningen optimeres

De åbenlyse udfordringer ved at være sitskiatlet i Danmark, hvor bjergene er få og flade, afholder ikke Adam Nybo fra at drømme stort, og med opbakningen fra JYSK har han mulighed for at optimere på træningsforholdene de kommende måneder.

”Vi har planlagt en træningstur til Australien, hvor jeg har mulighed for at komme med på et rigtig godt landshold med en god træner og få noget reel undervisning og træning sammen med et sindssygt godt hold. Det kommer til at være afgørende for mine forberedelser til PL,” siger Adam Nybo om muligheden.

Legatet blev uddelt til Adam Nybo under en træning på forbrændingsanlægget CopenHill på Amager, hvor der er anlagt en skipiste på taget af bygningen.
JYSK har været hovedsponsor for Parasport Danmark siden 1989, og har siden 2022 uddelt legater til udvalgte atleter.

Om JYSK's Bring Dedication-legat:

- Bring Dedication-legatet er for para-atleter, der udviser en særlig dedikation i deres bestræbelser på at udvikle sig og opnå deres sportslige mål. Legatet dækker over en samlet pulje på 200.000 kroner årligt, som uddeles til en eller flere lovende atleter i parasporten. 

- Adam Nybo er den første, der modtager Bring Dedication-legatet i 2025. De resterende 125.000 kroner uddeles senere på året.

 

Latest news

Rami Jensen, President & CEO at JYSK.

Update fra vores CEO

- Det er dejligt at se, hvordan jeres positive salgsindstilling og kundeorienterede tankegang fortsat leverer stærke resultater i både vores omsætning og antallet af kunder, som fortsat stiger på tværs af vores lande.

JYSK certifications and memberships

Her er fire produktcertificeringer, der er værd at kende

- Kvalitet, sikkerhed og ansvarligt indkøb er essentielle elementer JYSKs bæredygtighedsstrategi: A great offer for Generations.

JYSK Italy completes Unified Commerce as the last former DBL country

JYSK gennemfører en stor IT-transformation med Unified Commerce

- JYSK har nået en vigtig milepæl i sit One JYSK-program, da det sidste tidligere Dänisches Bettenlager (DBL)-land har skiftet over på den integrerede Unified Commerce (UC)-platform.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office