For Emilie er det gået rasende stærkt mod toppen

Længdespringer Emilie Aaen trådte ind i parasporten for kun halvandet år siden. Nu står hun allerede til sine første Paralympiske Lege.

”Det er deres nationalstadion, ikke? Wow!” siger Emilie Aaen og tager hænderne op for munden i lige dele begejstring og nervøsitet.

GOJYSK.com har mødt længdespringeren på et hotel lige udenfor den paralympiske by, og det er, som om at det ikke rigtigt er gået op for den 22-årige atlet endnu, at hun er med til en af verdens største sportsbegivenheder, hvor hun skal springe for øjnene af 80.000 mennesker på Frankrigs nationalstadion, Stade de France.

Det er også gået stærkt for Emilie, der i januar 2020 efter en træningsulykke fik amputeret det ene ben. På det tidspunkt var hun en af landets dygtigste gymnaster indenfor TeamGym. Efter sin ulykke kom hun ind i parasporten, og her har hendes erfaring fra elitesporten gjort, at hun hurtigt leverede topresultater i længdespring og kvalificerede sig til PL.

”Lige pludselig stod jeg der bare, og det er så fedt. Det er gået så hurtigt, og det er nok ikke gået op for mig, at det var noget, jeg skulle. Det har været vildt overvældende på den gode måde, og det rammer virkelig en, hvor stort det er, når man går rundt i PL-byen blandt alle de andre atleter,” siger Emilie.

To uger fyldt med oplevelser

Emilie ankom allerede tirsdag 27. august til Paris, selvom hun først havde sin konkurrence torsdag 5. september. Dagene i byen er derfor gået med træning og forberedelse, men hun har også været ude at se de andre danskere i aktion. Og så var der ikke mindst en åbningsceremoni på Champs-Élysées og Concorde-pladsen i Paris.

”Det var helt vildt. Jeg er så glad for, at jeg tog herned for at få det med. Jeg er sjældent stolt af mig selv, men lige her gik det op for mig, at der ikke er mange, der får den mulighed, og jeg blev så rørt over alle de danske flag. Det er nok på top-3 over de fedeste ting, jeg har oplevet, og jeg prøvede at suge det hele ind,” fortæller Emilie.

Om hendes konkurrence den 5. september også sniger sig ind på top-3, er endnu for tidligt at sige, men hun glæder sig i hvert fald.

”På grund af min korte tid i parasporten er jeg ikke på mit topniveau endnu, og jeg udvikler mig stadig og forsøger at optimere på alle dele. De andre har haft tre år til at ramme deres topniveau, men jeg vil gøre mit bedste og håber at få en følelse af, at jeg har gjort, hvad jeg kunne,” siger Emilie.