Skip to main content

Boede på lageret og spiste flæskesvær med Lars Larsen: John Jepsen fejrer 40 år i JYSK

Dato:

Author: Martin Sodemann, Communications Consultant

Kategori: Careers & HR , People

john john

Til hverdag er han intern revisor men i anledning af hans jubilæum, er det hans tid i JYSK, der er til revision.

40 års arbejde kan være svært at opsummere, men for dagens jubilar er det egentlig ret let.

Det har været skide sjovt
- John Jepsen | Internal Auditor

Stillingsopslaget som John Jepsen svarede på i 1984.
Stillingsopslaget som John Jepsen svarede på i 1984. 

Glæden ved at være i JYSK lyser da også ud af John Jepsen, der stadig ikke er i nærheden af at sætte slutdato på.

I stedet er han gået med til at se lidt tilbage.

For hans JYSK-eventyr begyndte i 1984, da han som 20-årig svarede på et stillingsopslag i avisen.

Han endte til samtale på Larsens kontor i Silkeborg, og 12. marts 1984 kunne han kalde sig JYSK-medarbejder.

"Jeg startede på Roholmsvej i København, hvor jeg kom i oplæring til butikschef. Men fordi det var gået stærkt, var vi nogle stykker, der simpelthen boede på lageret, indtil vi fandt en bolig derovre. Der gik nok en måneds tid," fortæller John Jepsen.

Med boligsituationen løst, kunne der fokuseres på at blive færdigudlært butikschef, inden han rykkede tilbage til det jyske, for at tage skridtet videre og blive distriktschef.

"Det var jeg i 7-8 år, indtil Larsen hev mig til side, og spurgte om ikke jeg ville være intern revisor, uden jeg havde nogen form for uddannelse indenfor det. Men det var typisk dengang," fortæller John Jepsen med et grin.

Til gengæld var han god med tal, og det var en stor del af opgaven. Som intern revisor skulle han nemlig rundt i butikkerne og tælle kasserne op, for at se om de stemte. I dag foregår det mere elektronisk, og så er rollen blevet udvidet til også at holde styr på overvågning og sikring af butikkerne.

Vil I have dyreryg?

Et af hans sjoveste minder stamme dog fra tiden som distriktschef.

Her blev det nemlig til en del møder hjemme hos Lars Larsen på Kjeld Abelsvej i Silkeborg, og her var spisning efter en fast tradition.

"Jeg husker en dag, hvor Larsen spørger om folk er ved at være sulten. Jooo, det er vi da, svarer et par stykker. Skulle vi så ikke have noget dyreryg, siger han, hvortil vi svarer, at det lyder godt. Så klasker han tre poser flæskesvær på bordet. Det havde vi ikke lige regnet med," fortæller John Jepsen grinende.

Det er ikke kun i Larsens kælder, der har været godt stemning. Selvom titlen som intern revisor kan antyde, at man kun kommer for at lede efter fejl, har tonen altid været god, når John Jepsen er kommet på butiksbesøg.

"Man bliver altid mødt med en positiv tilgang, uanset hvad man kommer med. Når det virkelig gælder, formår alle at stå sammen om at løse opgaverne. Det er det der gør JYSK så unik, sammenhold og løsningsorienteret er nøgleord. Det er alt sammen værdier, jeg selv forsøger at efterleve," fortæller jubilaren.

Johns "kontor" igennem tiden.
John Jepsen startede i butik, men i godt 30 år har bilen været hans kontor.

En stor samling

For en del personer på hovedkontoret, vil John Jepsen måske være en fremmed mand. Når man slår ham op i Outlook, bliver det klart hvorfor. Hans kontor har nemlig ikke et nummer men fire hjul, og er konstant i bevægelse.

Sådan har det været de sidste 30 år, hvor det er blevet til millioner af kilometer på landevejene. Derfor er det også blevet til en samling på omkring 200 lydbøger.

Her har spændingsromaner været en klar favorit, og nogle gange været lidt svære at slippe.

"Jeg har af og til siddet i bilen i garagen hjemme i Vamdrup efter en lang dag, fordi jeg lige skulle have det sidste med," fortæller John Jepsen med et grin.

Og det er på mange måder også sigende for hans tid her i JYSK. Han vil nemlig havde det sidste med, og ifølge ham selv er der stadig mange gode år i ham.

"Det har været spændende, forrygende og nogle gange lidt grænseoverskridende. Jeg befinder mig godt i det, og jeg fortsætter, til jeg ikke gider arbejde mere," fortæller John Jepsen afslutningsvist.

I forbindelse med sit 40-års jubilæum, blev John Jepsen og hans familie kørt i limousine til hovedkontoret, hvor de ankom ved 9-tiden og blev modtaget med flag og klapsalver.

John modtog et gavekort.
John Jepsen (th.) modtog et bevis på sine 40 års tro tjeneste.

 

Latest news

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

JYSK Herning 2024

Gode tilbud lokker mange kunder til genåbning i Herning

- I mere end et år har JYSK Herning været under ombygning. Fredag den 15. november kunne butikken fejre stor genåbning.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office