Skip to main content
Opening Belgium

Åbningssucces i Belgien: Fjerde JYSK-butik på vej

Dato:

Author: Laura Sulbæk Frederiksen, Communications & Sponsorship Consultant

Kategori: Expansion , History , People

Åbningen af de to første JYSK-butikker i Belgien i april 2017 har været en stor succes. Så stor, at en tredje butik allerede er åbnet, og jagten på lokalerne til en fjerde butik er sat ind.

Torben Timmermann
Sales Manager for Belgien Torben Nygaard Timmermann roser sine kolleger i Belgien og Holland for den succesfulde åbning. Han tidligere selv været Store Manager i JYSK. 

En milepæl blev nået for JYSK, da ejer Lars Larsen kunne klippe snoren til den første JYSK-butik i Belgien den 5. april i byen Schoten. Samme dag slog endnu en butik dørene op i byen Genk, og nu cirka to måneder senere er den tredje JYSK-butik også klar til at tage imod de belgiske kunder.

Målt på omsætning strøg åbningen af de to første butikker i Belgien ind på top-5 for butiksåbninger i indeværende finansår i JYSK. Åbningen i Schoten indtager en andenplads, mens åbningen i Genk kommer ind som nummer fem.

”Vi er meget positivt overrasket. Vi havde sat høje mål og havde meget stærke forventninger til åbningen i Belgien, men vi havde ikke forudset, at det ville gå så godt. Bare på de første 28 åbningsdage har hver butik haft besøg af over 12.000 kunder. Det er virkelig mange,” siger Torben Nygaard Timmermann, Sales Manager for Belgien.

Ifølge Sales Manageren skyldes den vellykkede indtagelse af Belgien i høj grad de mange kollegaer fra den hollandske og belgiske JYSK-organisation, som har arbejdet hårdt frem mod åbningen.

Succesen fortsætter

Selvom åbningerne af butikker i sig selv har været en succes i Belgien, er det mest positive ifølge Torben Timmermann, at successen ser ud til at holde ved. Omsætningen i de belgiske butikker har generelt set været tre gange højere end i gennemsnitlige og sammenlignelige hollandske JYSK-butikker.

”Butikkerne klarer sig også helt fantastisk nu, hvor det er blevet hverdag efter åbningsfesten. Så vi arbejder meget hårdt på at holde kadencen og går aggresivt til opgaven med at åbne flere butikker,” fortæller Torben. 

"Vi er meget positivt overrasket. Vi havde sat  høje mål og havde meget stærke forventninger til åbningen i Belgien, men vi havde ikke forudset, at det ville gå så godt..."
- Torben Nygaard Timmermann, Sales Manager Belgien. 

Den 17. maj var han derfor i Belgien for sammen med JYSK-kollegerne at åbne butik nummer tre i byen Lanaken tæt på Maastricht ved den hollandske grænse. Han håber samtidig at kunne presse åbningen af en fjerde butik ind i dette regnskabsår, og jagten på lokaler er allerede i gang.

”Successen betyder egentlig mest for planlægningen af, hvor mange butikker der skal på tegnebrættet for det næste finansår. Hvis successen fortsætter, kommer vi med stor sandsynlighed til at opjustere i forhold til den oprindelige plan,” siger Torben. Indtil videre er byen Olen udset som placeringen af den fjerde JYSK-butik.

Ramt rigtigt med gode tilbud

JYSK i Belgien

  • JYSK-ejer Lars Larsen åbnede butikken i byen Schoten i det nordlige Belgien den 5. april.
  • Samme dag åbnede JYSK i byen Genk cirka 90 kilometer sydøst for Schoten.
  • 17.maj åbnede den tredje JYSK-butik i byen Lanaken.
  • Belgien er JYSK-land nummer 48.  

Udover den store arbejdsindsats fra JYSK-kolleger har JYSK også ramt markedet rigtigt i forhold til produkter og priser.

”Den måde, vi er trådt ind i markedet på med vores produkter og vores prissætning, er virkelig noget, som jeg tror, kunderne har lagt mærke til, og som har været med til at presse konkurrenterne,” siger Torben.

Og selvom butikkerne er åbnet midt i havemøbelsæsonen, går salget af særligt indendørsmøbler overraskende godt.

”Det er for tidligt at begynde og analysere alt for meget, men det ser ud til, at den skandinaviske stil tiltaler kunderne, når vi kigger på salget af de individuelle produkter,” fortæller Torben.

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office