Skip to main content

Ulla har båret JYSK-skjorten i 40 år

Dato:

Author: Lisette Købsted-Nielsen, Communications Consultant

Kategori: Careers & HR , People

Ulla i JYSK-skjorten.
Ulla i JYSK-skjorten.

Den 1. januar 2023 kunne Ulla Brodersen fejre mere end begyndelsen på et nyt år. Hun rundede nemlig et skarpt hjørne med 40 år i JYSK-skjorten. Det er en bedrift, der har bragt hende mange gode minder.

Ulla Brodersen startede i JYSK som salgsassistent i butikken på Østerbro tilbage i 1983, men nu har hun båret den blå skjorte for sidste gang. Den 1. januar i år markerede hun nemlig afslutningen på et godt arbejdsliv med manér ved at kunne fejre sit 40 års-jubilæum i JYSK.

For 40 år siden arbejdede Ulla i en tøjbutik på femte år, da hun begyndte at kede sig. Hun kendte Lars Larsen privat og tænkte, at det lød spændende med et job i JYSK SENGETØJSLAGER.

”Min svigerfar og Lars Larsen var ungdomsvenner. Så Lars og Kris (Lars Larsens kone) deltog altid i vores familiefester. Derigennem fik jeg øjnene op for JYSK SENGETØJSLAGER, som var nyt og spændende dengang, og det var tid til, at jeg skulle prøve noget andet. Jeg tog derfor til samtale i Valby-butikken, og kort tid efter havde jeg min første dag i butikken på Østerbro,” fortæller Ulla.

Ulla fejrede 35-års jubilæum i JYSK.
Ullas 35-års jubilæum i JYSK i 2018.

Fra sengetøjslager til JYSK

Ulla har været en del af JYSK længere tid end de fleste, men det har altid været grobund for at udvikle sig.

”Der er sket rigtig meget gennem tiden med hele JYSK-konceptet. Det har været sjovt at være en del af udviklingen. Dengang jeg startede, var der ikke så mange regler for, hvordan produkterne skulle fremstilles i butikken, og det var primært senge, dyner, puder og sengetøj, vi solgte. Det er jo helt anderledes i dag, og det har gjort, at der hele tiden har været noget nyt at lære,” forklarer Ulla.

Specielt indretningen af butikkerne har ændret sig meget gennem tiden. Dengang stod mange varer fremme i papkasser, og de fremstillede senge blev brugt som displays.

”Jeg husker, at vi engang fyldte en seng med så mange lagner, at vi måtte udskifte lamellerne efterfølgende. Puderne stod også fremme i papkasser, som var ret høje. Jeg er ikke specielt høj selv, så jeg skulle næsten stå på hovedet, når jeg skulle finde en pude frem til en kunde. Det gav nogle udfordringer, da jeg var gravid. På et tidspunkt kunne jeg næsten ikke komme op igen,” fortæller Ulla grinende.

Butiksindretning i 00'erne
Et eksempel på en JYSK-butik, hvor papkasser var en del af indretningen. (Billedet er fra JYSKs 25-års jubilæum i Holstebro-butikken).

Nu står den på familietid

Efter at have tilbragt de sidste mange år i JYSK Tårnby, valgte hun at gå på efterløn for et par år siden. Hun kunne dog ikke helt undvære butikken, så hun fortsatte som tilkaldehjælp indtil sit 40-års jubilæum i år.

”De spurgte, om jeg havde lyst til at hjælpe til, når der var brug for det. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Men jeg synes, det er meget passende at være stoppet helt nu, hvor jeg har rundet de 40 år i JYSK. Så har jeg mere tid til min mand, mine børn, børnebørn og vores sommerhus. Det glæder jeg mig til,” siger Ulla.

Ulla fejrer sit 40-års jubilæum med fælles morgenmad i Tårnby-butikken den 17. februar, hvor District Manager, Nicolai Frisk, også kommer på besøg.

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office