Skip to main content

Rødovre er JYSK-mestre i lavt strømforbrug

Dato:

Author: Lisette Købsted-Nielsen, Communications Consultant

Kategori: Sustainability

Vinderne for første kvartal af konkurrencen om at spare mest strøm i JYSK er fundet. Det blev JYSK Rødovre, der løb med sejren med flere butikker lige i hælene.

Spar på strømmen-konkurrencen

Alle JYSK-butikker i Danmark bliver med tre måneders intervaller målt på deres strømforbrug per kvadratmeter i forhold til samme forbrugsperiode sidste år.

Den butik, der har lavest index i hvert distrikt, får en præmie i form af et socialt arrangement til deres team. Det vil sige, at der hver tredje måned bliver kåret 11 vindere af konkurrencen.

JYSK Rødovre krydsede målstregen med index 60 for første kvartal af konkurrencen om at spare på strømmen. De havde et klart mål om at vinde, og der var lige akkurat sparet nok til at blive den bedste butik.

Kim Nielsen er Store Manager i JYSK Rødovre. Han og resten af sit team er præget af et stort konkurrencegen, som også blev tydeligt allerede, da konkurrencens startskud lød.

”Vi kunne tidligt se, at vi lå rigtig godt placeret i distriktet, derfor var vores motivation for at spare på strømmen var høj fra begyndelsen. Vi ville til start være de bedste i vores distrikt. Vi fik sensorlys på alle personaleområder og indstillede facadelyset med en timer. På den måde var vi sikre på, at lyset ikke brændte unødvendigt. Men det endte jo heldigvis bedre end vores første mål,” siger Kim.

Skiundertøjet var til stor nytte

Det er ikke til at sige, om det var den altid slukkede kaffemaskine, der sikrede butikken sejren. Men ekstra varmt tøj under JYSK-skjorten måtte også i brug, når konkurrencegenet i Rødovre skulle plejes.

”Vi lå hurtigt helt i toppen af vores distrikt, hvorfor det faldt os meget naturligt at sigte efter førstepladsen i hele Danmark. Derfor skruede vi ikke op for varmen før i december, som ligger i næste kvartal af konkurrencen. Vi drikker heller ikke kaffe, som vi kan varme os på, hvorfor vi måtte i stedet finde skiundertøjet frem, så vi kunne holde varmen uden at bruge ekstra strøm,” forklarer Kim.

Nu kan JYSK Rødovre se frem til deres præmie, som er et socialt arrangement for hele teamet.

Team JYSK Rødovre
Arkiv: JYSK Rødovre foran butikken.

 

Latest news

JYSK celebrates Top 5 District Managers at Retail Seminar in Budapest

Her er vinderne: JYSK fejrer de 5 bedste District Managers

- De 5 bedste District Managers modtog en pris og klapsalver fra JYSKs retail-organisation for deres dedikation og resultater på tværs af fem kategorier.

Fra fodboldlandshold til teamleder i Uldum: Enver har byttet bolden ud med JYSKs distributionscenter

Fra fodboldlandshold til teamleder i Uldum: Enver har byttet bolden ud med JYSKs distributionscenter

- Den tidligere serbiske landsholdsspiller, Enver Alivodić, har efter afslutningen på sin fodboldkarriere fundet sig godt til rette hos JYSK, hvor han nu arbejder som Team Leader Operation.

Stor opbakning til butiksåbning i Vejle centrum

Stor opbakning til butiksåbning i Vejle centrum

- Fredag den 29. august kl. 9 slog JYSK dørene op til en ny butik i Vejle C. Åbningen af butik nummer 116 i Danmark blev markeret med en stor åbningsfest.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office