Skip to main content

26.000 JYSK-tæpper er nu på vej til Ukraine

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Sustainability

JYSK-tæpper

26.000 JYSK-tæpper blev torsdag sendt afsted til Ukraine fra distributionscentret i Uldum. Erhvervsministeren var med til at sende nødhjælpen afsted.

PallerKollegerne på distributionscentret i Uldum havde torsdag 10. marts 2022 en specialordre, da der skulle pakkes 26.000 JYSK-tæpper til nødhjælp i Ukraine. Det er et af en række initiativer, som JYSK har taget for at hjælpe både ukrainske kolleger og den ukrainske befolkning generelt.

De 26.000 JYSK-tæpper er nu på vej til Polen, hvor partnere sørger for, at tæpperne ender, hvor der er mest brug for dem. Donationen er sket i samarbejde med FN’s flygtningeorganisation UNHCR.

”Krigen i Ukraine berører os alle dybt, og i JYSK prøver vi at hjælpe så godt, som vi overhovedet kan. Donationen her er sket i samarbejde med UNHCR, der præcist kan sige, hvad der er behov for og har setuppet til at sørge for, at tæpperne hurtigt og effektivt ender, hvor der er mest behov for dem,” siger Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director i JYSK.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) lagde vejen forbi DCU for at se ordren blive pakket og læsset ind i de tre lastbiler, der holdt klar til at sætte kursen mod Polen. Han spurgte interesseret ind til JYSKs indsats og fik også lejlighed til at snakke med en af vores ukrainske kollegaer på DCU.

Uldum
Erhvervsminister Simon Kollerup i snak med Communications & CSR Director, Rune Jungberg Pedersen, og en af vores ukrainske medarbejdere.

 

Latest news

JYSK og Lars Larsen Group donerer 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

JYSK og Lars Larsen Group donerer 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

- For 20. år i træk støtter JYSK og Lars Larsen Group Danmarks Indsamling. I år donerede de to virksomheder igen 2 millioner kroner til at hjælpe børn i verdens glemte kriser.

Improved product quality secures record-low customer claim rates at JYSK

Forbedret produktkvalitet giver JYSK rekordlave reklamationer

- Et øget fokus på kvalitet, flere kontroller og bedre samlevejledninger har sikret rekordlave reklamationsprocenter på tværs af alle produktkategorier hos JYSK.

JYSK Top Employer Europe 2026

JYSK opnår certificering som Top Employer Europe

- JYSK er blevet certificeret som en af Europas bedste arbejdsgivere i 2026, hvilket afspejler virksomhedens stærke fokus på HR og medarbejdertilfredshed.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office