Skip to main content

Store Managers: Bonusordning motiverer medarbejderne

Dato:

Author: Johanne Sandal Nissen, Communications Coordinator, JYSK

Kategori: People , Sales Growth

Som bonus for indsatsen i det forgangne finansår har medarbejdere på JYSKs distributionscenter i Uldum i gennemsnittet fået 8.600 kroner, imens medarbejderne i JYSKs butikker i snit har fået 14.500 kroner per medarbejder. Bonusordningen motiverer de ansatte, mener to Store Managers. 

Fakta

  • Medarbejderne i JYSKs butikker har i snit fået udbetalt 14.500 kroner i bonus.
  • Medarbejderne på JYSKs distributionscenter i Uldum har i snit fået udbetalt 8.600 kroner i bonus.

22 millioner kroner er blevet udbetalt til butiksmedarbejdere som tak for et godt og travlt regnskabsår i JYSK. Forskellen på bonussens størrelse varierer fra butik til butik, da den udbetalte bonus er baseret på den omsætningsfremgang, butikken har haft i forhold til året før. I gennemsnit har butiksmedarbejderne fået 14.500 kroner hver, hvilket glæder Country Manager for JYSK i Danmark, Bo V. Andersen.

”Jeg må bare sige, at jeg er fantastisk imponeret og stolt over alle mine JYSK-kollegers indsats. Derfor er det selvfølgelig også en stor fornøjelse, at vi igen i år kan give butiksmedarbejderne en velfortjent bonus som tak. Det er en vigtig værdi i vores virksomhed, at vi anerkender hinandens succeser, og det er bonusserne også udtryk for,” siger Bo.

Store Manager
Kenneth Korsgaard, Store Manager i Tønder

Et motiveret team

Store Manager i Tønder, Kenneth Korsgaard, udtrykker, at bonusordningen skaber en følelse af sammenhold for medarbejderne.

”Det motiverer mig og mit team at jagte et fælles tal, og det tilføjer noget godt til samarbejdet, når der falder noget af i sidste ende til os alle, fordi vi har arbejdet sammen som et team,” siger Kenneth, som også er imponeret over JYSKs bonusordning.

”Det er meget positivt, at vi alle får noget ud af det, og den fællesordning har jeg ikke oplevet, før jeg blev en del af JYSK,” siger han.

 

Et godt sammenhold

Store Manager
Lukas Nielsen Gotsæd, Store Manager i Lyngby

Også Store Manager i Lyngby, Lukas Nielsen Gotsæd, udtrykker, at bonusordningen skaber stor begejstring blandt medarbejderne.

”Det er en rigtig god ordning, at man opnår bonussen kollektivt, og at det ikke handler om et personligt mål. Det skaber et bedre sammenhold, at hele holdet skal jagte målet for at opnå succes. Personligt synes jeg, at det er fedt, at når alle hjælper til, hjælper det i sidste ende alle,” siger Lukas.

Han udtrykker samtidig, at det er en god måde at motivere nye medarbejdere.

”Jeg fortæller altid nye medarbejdere om vores bonusordning, da det er en god måde for dem helt fra start at føle sig motiveret til at jagte målet sammen med resten af teamet. Jeg har også oplevet, at det er en stor motivationsfaktor for folk, der søger arbejde her i JYSK.”

Bonus til distributionsmedarbejdere

Også medarbejdere i distributionscenteret i Uldum har opnået en bonus, hvilket lyder på 8.600 kroner i gennemsnit. Bonussen her afhænger af forskellige parametre, blandt andet et sikkert arbejdsmiljø og effektivitet i forhold til at pakke paller og lastbiler så optimalt som muligt. Bonussen skal på samme måde motivere medarbejderne udtaler Henrik Gromada, Logistics Manager for distributionscentret i Uldum.

”Med bonusordningen vil vi gerne motivere medarbejderne til at yde en ekstra indsats og dermed højne effektiviteten i vores arbejde. Det er vigtigt for os at forebygge arbejdsulykker og forbedre arbejdsmiljøet, og ved at pakke paller og lastbiler mere optimalt kan vi både spare penge og lastbilkilometer for miljøet,” siger han.

Latest news

Til JYSK Awards 2025 blev uddelt priser til de medarbejdere og butikker, som har leveret en ekstraordinær indsats det seneste år.

Vinderne af JYSK awards 2025 er…

- Lørdag den 15. november blev den årlige JYSK-fest afholdt i Odense. Her var mere end 2.500 JYSK-medarbejdere og partnere fra hele landet samlet for at fejre det seneste års succeser og hylde de medarbejdere og butikker, der har gjort en ekstraordinær indsats.

One of the biggest IT projects in JYSK’s history is now complete in our biggest market

Et af de største IT-projekter i JYSKs historie er nu afsluttet på vores største marked

- Den 6. november fuldførte JYSK Tyskland sin overgang til Unified Commerce. Det betyder, at mere end 920 butikker har fået et nyt system på blot fem måneder. Men hvordan gik projektet egentlig, og hvad siger vores kolleger?

Shengyl giver unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en ny chance

Shengyl giver unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en ny chance

- I JYSK Holbæk har Store Manager, Shengyl Kaplanoska, gjort det til en selvfølge at hjælpe både unge og voksne med at genfinde troen på sig selv og give dem en fornyet glæde i arbejdslivet.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office