Skip to main content

Update fra vores CEO: Endnu et godt år for JYSK

Dato:

Author: ,

Kategori: Sales Growth , Strategy

Jan Bøgh
Jan Bøgh, CEO & President i JYSK Nordic.

Flere kunder, mange nye butikker og øget omsætning har gjort finansåret 2017/18 (FY18) til endnu et godt år for JYSK Nordic.

Kære kolleger

Selvom det kun er september, er JYSK allerede begyndt på et nyt år, og jeg er sikker på, at I alle har travlt med at sikre, FY19 bliver lige så godt som FY18.

For FY18 var et godt år.

Omsætningen i JYSK Nordic steg med 10 procent efter valutajustering til 16,1 milliarder DKK, vi åbnede 82 nye butikker, og antallet af kunder voksede med 6,7 millioner til godt over 64 millioner.

Det er en flot udvikling, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke jer alle for det hårde arbejde og den dedikerede indsats, som har gjort det flotte resultat muligt.

Kæmpe muligheder forude

Vi er dog langt fra færdige.

Selvom 64 millioner kunder er et stort tal, viser et blik på kortet, at der er flere end 290 millioner indbyggere i de lande, hvor JYSK Nordic har butikker.

Det udgør en kæmpe mulighed for os, og vi skal ikke stille os tilfreds, før alle husstande handler i JYSK mindst en gang om året i enten vores fysiske butikker eller online.

Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan opnå fra den ene dag til den anden, og det kommer til at kræve hårdt arbejde af os alle. Desuden er det vigtigt at evaluere, hvordan JYSK bliver drevet i dag, og have en strategi for, hvordan vi bliver endnu mere succesfulde i fremtiden.

Ny strategi

Udviklingen og implementeringen af en nye strategi for JYSK er en af de ting, jeg ser frem til at arbejde med i det nye finansår.

Selvfølgelig for at få input fra alle dele af JYSK for at lave den bedst mulige strategi, men endnu mere for at se strategien blive til virkelighed i enhver butik, på ethvert distributionscenter og på ethvert kontor i JYSK rundt omkring i verden.

Det kommer I til at høre meget mere om, efterhånden som strategien bliver udviklet.

Lige nu kan I alle være stolte af de flotte resultater, vi har opnået i FY18, og det faktum, at JYSK fortsætter med at vokse og tiltrække endnu flere kunder.

Venlig hilsen

Jan Bøgh
CEO & President i JYSK Nordic

Latest news

JYSK og Lars Larsen Group donerer 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

JYSK og Lars Larsen Group donerer 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

- For 20. år i træk støtter JYSK og Lars Larsen Group Danmarks Indsamling. I år donerede de to virksomheder igen 2 millioner kroner til at hjælpe børn i verdens glemte kriser.

Improved product quality secures record-low customer claim rates at JYSK

Forbedret produktkvalitet giver JYSK rekordlave reklamationer

- Et øget fokus på kvalitet, flere kontroller og bedre samlevejledninger har sikret rekordlave reklamationsprocenter på tværs af alle produktkategorier hos JYSK.

JYSK Top Employer Europe 2026

JYSK opnår certificering som Top Employer Europe

- JYSK er blevet certificeret som en af Europas bedste arbejdsgivere i 2026, hvilket afspejler virksomhedens stærke fokus på HR og medarbejdertilfredshed.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office