Skip to main content
Nordic Mood August 2017

Nordic Mood sælger mange flere varer

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Attractive Stores , Product Assortment , Sales Growth

Nordic Mood, som til februar kommer ud i 19 JYSK-lande, giver de udstillede varer et markant salgsboost.

Special exposure of the Nordic Mood collection in JYSK Holbæk, Denmark.
Særlig eksponering af Nordic Mood-kollektionen i JYSK Holbæk, Danmark - inklusive VANDSTED-bænken.


Det giver pote at udstille udvalgte varer samlet i en inspirerende opstilling i butikken.

Nye tal fra Business Controlling viser faktisk, at salget af en enkelt vare kan blive mere end fire gange så stort, end hvis varen blot stod på sin sædvanlige plads i butikken.

”Efter et år med Nordic Mood i ni forskellige lande viser tallene tydeligt, at den særlige eksponering øger salget af de udvalgte varer. Så den ekstra indsats, det kræver at lave udstillingerne og hele tiden holde dem ved lige, betaler sig i sidste ende,” siger Peter Andsager, Executive Vice President Purchasing.

Hvad er Nordic Mood?

  • En kollektion af varer, som udstilles på en synlig placering i butikken, og som opdateres med nye varer hvert kvartal.
  • Nordic Mood har siden 2017 kørt i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien.
  • I februar 2018 følger Slovakiet, Holland, Belgien, Slovenien, Storbritannien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Ukraine og Grækenland.

VANDSTED blev bestseller

I perioden 29. august til 9. oktober 2017 var bænken VANDSTED en central vare i Nordic Mood-kollektionen. Målt på antal blev der solgt 4,4 gange så mange af den bænk i butikker, som har haft Nordic Mood, sammenlignet med butikker uden.

Sammenligner man med hele kategorien af bænke, blev der i Danmark i snit solgt 27 VANDSTED-bænke i perioden sammenlignet med seks bænke fra det øvrige sortiment.

Resten af varerne i kollektionen solgte også markant bedre i de butikker, hvor Nordic Mood var udstillet som en samlet kollektion.

Nordic Mood går globalt

Nordic Mood August 2017

I februar bliver Nordic Mood udbredt til de øvrige JYSK-lande. Udvælgelsen af varer har Rikke Blæsild, Range & Design Manager, stået for.

”Det er jo fantastisk at se, hvordan Nordic Mood virkelig har løftet salget i de ni lande, vi hidtil har arbejdet med. Nu er jeg selvfølgelig spændt på at se, hvordan det kommer til at gå med den nye, globale kollektion. Jeg har sammensat stilrene og skandinaviske varer, som forhåbentlig får succes i alle JYSK-landene,” siger hun.

Nordic Mood bliver fra 13. februar 2018 tilgængelig i 19 forskellige lande.

Latest news

JYSK introduces two new design directions for 2026

JYSK introducerer to nye designretninger for 2026

- Det nye år byder på fornyede perspektiver, når JYSK løfter sløret for to nye designretninger til sit forårs- og sommersortiment 2026.

Lis Schøn 30-års jubilæum i JYSK

Blev kaldt Lars Larsens computer: Lis fejrer 30-års jubilæum hos JYSK

- Lis Schøn har arbejdet sammen med tre ledelsesgenerationer i JYSK. Hun fejrer i dag sit 30-års jubilæum og ser tilbage på nogle af de helt store højdepunkter i karrieren.

Christmas greetings from JYSK 2025

Julehilsner fra JYSK 2025

- Endnu et spændende år nærmer sig sin afslutning, og det samme gør juleferien. I den anledning har vi samlet jule- og nytårshilsner fra JYSK-medarbejdere over hele verden.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office