Skip to main content
Lars Larsen

LARS LARSEN FYLDER 70 ÅR

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: History , People

6. august 2018 fylder  JYSKs grundlægger og ejer, Lars Larsen, 70 år.

I anledning af vores grundlæggers runde fødselsdag kan du her blive lidt klogere på manden, som åbnede verdens første JYSK-butik i 1979.

  • Lars LarsenLars Larsen kommer til verden 6. august 1948 kl. 13:08 i den lille by Arnborg, som ligger i Midtjylland. Få måneder før var hans far død, så hans mor stod alene med ”Lille Lars” og hans tre ældre søskende.
     
  • Nogle år senere flytter familien til Thy i Nordjylland, hvor Lars  Larsen vokser op og prøver kræfter med diverse fritidsjobs ved siden af skolen. Efter realeksamen får han sit første fuldtidsarbejde som kørende gardinmontør.
     
  • Efter et turbulent år med mange kilometer på landevejen og en masse hårdt arbejde bliver det omflakkende arbejdsliv for meget for Lars Larsen. I stedet tager han stillingen som afdelingsleder i dyne- og madrasafdelingen i forretningen, han arbejder for.
     
  • Tiden som afdelingsleder er særdeles lærerig for Lars Larsen, og han får opbygget et indgående kendskab til alle slags boligtekstiler. Som afdelingsleder har han også ansvaret for indkøb af produkter, fabriksbesøg hos leverandører og sågar udformningen af annoncerne til lokalavisen. 
     
  • Den første annonce fra Lars Larsens hånd bærer overskriften ”LASTBIL VÆLTET – varer for 100.000,- beskadiget”, for som en ægte købmand havde han opkøbt et parti springmadrasser, som var røget af en væltet lastbil og var blevet beskidte. Lars Larsen greb muligheden for opmærksomhed, og salget gik strygende.
     
  • Sidst i 1960’erne flytter Lars Larsen med sin kone til Aalborg i Nordjylland, hvor hun havde fået job. Her får parret senere deres to børn, først en søn og så en datter.

Aalborg åbning

  • I 1971 fortsætter Lars Larsen sin karriere som butikschef hos butikken MinusService, som sælger boligtekstiler billigere end andre, fordi servicen bogstaveligt talt er sparet væk. Efter succes med butikken får Lars Larsen lov at åbne to nye butikker, først en  i Aalborg og senere en i Aarhus.
     
  • Inspireret af internationale discountkæder og sine erfaringer med detailhandel vil Lars Larsen i gang med sin egen kæde, der skal have et bredere sortiment af boligtekstiler til lave priser, men også tilbyde kundeservice.
     
  • Butikslokalet finder han på Silkeborgvej i Aarhus, og den første butik med navnet Jysk Sengetøjslager slår dørene op 2. april 1979.
     
  • Siden da har Lars Larsens dygtige købmandskab sikret JYSK, som virksomheden bliver omdøbt til i 2001, en international rolle blandt verdens største butikskæder med over 2.600 butikker i  50 lande.

Store front

Latest news

JYSK awards

Vinderne af JYSK awards 2024 er...

- Lørdag den 16. november var det tid til den årlige JYSK-fest, og mere end 2.000 JYSK-medarbejdere og ledsagere fra hele landet var samlet. Her blev en række JYSK-medarbejdere hyldet med priser for deres ekstraordinære indsats i det forgangne finansår.

Ditte is Sustainability Director in JYSK

Ditte og hendes team står i spidsen for JYSKs bæredygtighedsindsats

- I løbet af det seneste år har Ditte Revsbæk Hansen og hendes team haft fokus på at sætte den strategiske retning for bæredygtighed i JYSK.

JYSK Herning 2024

Gode tilbud lokker mange kunder til genåbning i Herning

- I mere end et år har JYSK Herning været under ombygning. Fredag den 15. november kunne butikken fejre stor genåbning.

Lis Jensen Jeg mener at huske at Jysk Sengetøj startede med en udstilling i et vindue hvor han senere åbnede en butik i Ålborg.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office