Skip to main content

JYSK går sammen med UNICEF i Rumænien for at hjælpe børn

Dato:

Author: Raluca Dascălu, Communications Manager, JYSK Romania

Kategori: Sustainability

Alex Bratu Pieter Bult
Alex Bratu fra JYSK (venstre) og Pieter Bult fra UNICEF.

JYSK og UNICEF i Rumænien har indgået et tre-årigt partnerskab til fordel for udsatte børn.

I partnerskabets første år støtter JYSK Rumænien et pilotprojekt kaldet ”Community-based Child Services”, der udføres af UNICEF i 45 lokalområder i Bacau, en region i det østlige Rumænien.

“Vi er glade for at være med til at forbedre livet for børn fra udsatte familier med dette partnerskab. Vi tror på, at alle børn har ret til uddannelse, sundhedspleje og social beskyttelse, og at de fortjener at være i et miljø, der gør dem trygge. Vi synes, det er vores moralske forpligtelse at involvere os i de lokalområder, hvor vores virksomhed er til stede. Det er en vigtig del af JYSKs filosofi,” siger Alex Bratu, Country Manager for JYSK Rumænien.

Pilotprojektet består af to dele: en minimumspakke for serviceydelser og en uddannelsespakke af høj kvalitet, som begge suppleres med information og kampagner til både børn og forældre.

Fordel for alle rumænske børn

Minimumspakken af serviceydelser for børn og deres familier består af lokalt funderede tilbud inden for sundhed, social beskyttelse og uddannelse. Tilbuddet indebærer, at der skal være mindst en socialarbejder, en sygeplejerske og en skolevejleder til stede i hvert lokalområde. Sammen er det deres opgave at hjælpe udsatte børn og deres familier med at vurdere deres behov og skræddersy støtten til dem.

Uddannelsespakken fokuserer på at sikre, at børn skrives op til at gå i skole, og modvirke fravær og frafald fra skolen, samtidig med at man sikrer, at børnene får et godt og lærerigt udbytte af undervisningen.

Erfaringerne fra pilotprojektet i Bacau kan være med til at understøtte de i alt fire millioner børn, som lever i Rumænien, så projektet kommer alle rumænske børn til gode.

Latest news

JYSK introduces two new design directions for 2026

JYSK introducerer to nye designretninger for 2026

- Det nye år byder på fornyede perspektiver, når JYSK løfter sløret for to nye designretninger til sit forårs- og sommersortiment 2026.

Lis Schøn 30-års jubilæum i JYSK

Blev kaldt Lars Larsens computer: Lis fejrer 30-års jubilæum hos JYSK

- Lis Schøn har arbejdet sammen med tre ledelsesgenerationer i JYSK. Hun fejrer i dag sit 30-års jubilæum og ser tilbage på nogle af de helt store højdepunkter i karrieren.

Christmas greetings from JYSK 2025

Julehilsner fra JYSK 2025

- Endnu et spændende år nærmer sig sin afslutning, og det samme gør juleferien. I den anledning har vi samlet jule- og nytårshilsner fra JYSK-medarbejdere over hele verden.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office