Skip to main content

JYSK byder Rami Jensen velkommen som ny President & CEO

Dato:

Author: ,

Kategori: Careers & HR , History , People

1. september 2023 markerer en væsentlig ændring for den globale detailvirksomhed JYSK. Som kun den tredje person i JYSKs 44-årige historie bliver Rami Jensen President og CEO i JYSK efter Jan Bøgh. 

Rami Jensen
"jeg er sikker på, at ved at forblive tro mod JYSKs kerneværdier, så vil vi fortsætte med at vækste og udvikle virksomheden," siger Rami Jensen, President & CEO i JYSK.

Rami Jensen kom officielt til JYSK for et år siden som Deputy President og CEO, og i dag tiltræder han som administrerende direktør for JYSK med det overordnede ansvar for flere end 3.300 butikker i 48 lande og flere end 30.000 ansatte. 

Rami Jensen har det seneste år arbejdet tæt sammen med tidligere President og CEO Jan Bøgh for at sikre en problemfri overdragelse, der ikke forstyrrer det daglige forretningsmomentum. Derfor er Rami Jensens nye Executive Management Team og ændringer i organisationen også allerede på plads og gennemført. 

”Jeg ser meget frem til at træde fuldt ind i rollen som President og CEO i JYSK. JYSK er en virksomhed, der har leveret rekordresultater og vækst, siden virksomheden blev grundlagt i 1979 af Lars Larsen og senere med Jan Bøgh som President og CEO. Det er lidt af en opgave at forsøge at matche det, men jeg er sikker på, at ved at forblive tro mod JYSKs kerneværdier, så vil vi fortsætte med at vækste og udvikle virksomheden,” siger Rami Jensen, President og CEO. 

”Vi er meget glade for at byde Rami velkommen som President og CEO i JYSK. Rami har en imponerende karriererejse i JYSK, og jeg er sikker på, at han vil lede virksomheden som en sand købmand med fokus på virksomhedens kerneværdier og ansvarlig vækst,” siger Jacob Brunsborg, formand for Lars Larsen Group. 

HØJDEPUNKTER i karrieren

  • 1994-1996: Elev, JYSK Esbjerg (Danmark) 

  • 2000-2004: Distriktschef, JYSK (Københavnsområdet) 

  • 2005-2009: Landedirektør, JYSK Ungarn, Slovenien og Kroatien 

  • 2013-2018: Executive Vice President, Business Development, JYSK 

  • 2018-2022: CEO, ILVA 

  • Sept. 2022-aug. 2023: Deputy President og CEO, JYSK 

jysk karrierevej

Rami Jensen har tilbragt stort set hele sin karriere i JYSK. Han startede som 20-årig som elev i butikken i Esbjerg tilbage i 1994 og arbejdede sig op gennem virksomheden for til sidst at blive en del af direktionen som Executive Vice President for Business Development. I 2018 forlod han midlertidigt JYSK for at blive administrerende direktør for ILVA, også en Lars Larsen Group-ejet detailvirksomhed, inden han i 2022 vendte tilbage til JYSK. 

”JYSK har løbende tilbudt mig gode muligheder for at udvikle mig personligt og udvikle min karriere i virksomheden. Jeg glæder mig til at se, hvad der venter os af muligheder forude, og hvordan vi som team i JYSK sammen skaber gode resultater for virksomheden og vores kunder,” siger Rami Jensen. 

Rami Jensen bor i Silkeborg med sin familie. 

Latest news

JYSK Garden assortment 2026.

Stuen flytter udenfor i årets havesortiment fra JYSK

- Det bliver stadig mere populært at indrette uderummet, som var det en forlængelse af stuen. Den tendens afspejler sig i JYSKs havesortiment, hvor loungesæt, sofaer og store middagsborde fremhæves i udemiljøet.

JYSK Ukraine has expanded with 28 stores since February 2022

4 år med krig og næsten 30 nye butikker: JYSK Ukraine fortsætter ekspansionen

- På trods af missilangreb, beskadiget infrastruktur og ødelagte forsyningskæder er ekspansionen fortsat i Ukraine takket være en stor indsats fra medarbejderne. Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, havde JYSK 85 butikker i landet. Fire år senere er butiksnetværket vokset til 113 – inklusive en webshop.

Elevkampagne 2026

Træk i en (virtuel) JYSK-trøje med nyt Snapchat-filter

- I januar fik Snapchat-brugere i Danmark mulighed for at se sig selv iført den blå JYSK-polo gennem kameraet på deres telefon. Som en del af årets elevkampagne har Marketing og HR udviklet et Snapchat-filter, der forvandler dig til en JYSK-kollega.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office