Skip to main content

”Jeg er med til at bygge fundamentet for JYSK i Belgien”

Dato:

Author: Laura Roesgaard, Sustainability Communications Consultant , JYSK

Kategori: Expansion

Elske de Graaf er navnet på en af de to allerførste Store Managers i Belgien. For hende er målet succes, og vejen dertil er hårdt arbejde.

Elske de Graaf

For Elske var det en afgørende faktor for at søge stillingen som Store Manager, at hun fik muligheden for at være med til at starte JYSK op i Belgien.

”Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at jeg er med til at bygge fundamentet for JYSK i Belgien. Hvis vi gør det godt i min butik, skaber vi en god base for kommende butikker, så JYSK kan få succes og åbne mange butikker som i de andre lande,” siger hun.

Elske de Graaf

I JYSK er vi lige

Elske begyndte i december 2016. De første måneder har hun dagligt krydset grænsen mellem Belgien og Holland for at kunne møde på arbejde – butikken i Eindhoven i Holland dannede nemlig rammerne for Elskes træning som Store Manager. 

Elske fortæller, at træningen har været lærerig, og at hun på flere områder kan trække på sin tidligere erfaring som Store Manager i en af Belgiens største legetøjskæder. Men særligt på et område adskiller JYSK sig markant fra hendes tidligere jobs.

”Chefen er chefen, sådan er det i Belgien. Du kalder ikke din chef ved fornavn, og der er meget hierarki. Men i JYSK er det anderledes. Det har været lidt af en øjenåbner,” siger Elske og tilføjer: ”Jeg er selv en åbensindet person, og jeg synes om at være lige med mine kolleger, så det er en positiv oplevelse, at det er sådan det forholder sig i JYSK.”

En god butik

I øjeblikket arbejder hun og kollegerne hårdt på at klargøre butikken i Genk, så den er klar til åbning den 5. april.

”Det er lidt surrealistisk, men sjovt at være med til at bygge butikken op helt fra bunden. Det er jo min og teamets butik, så den skal bare være god,” siger Elske.

Læs med på GOJYSK.com i næste uge, hvor du har muligheden for at møde Yannick Eelen, der er den anden af Belgiens to første Store Managers.

Latest news

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

- Store Manager Birgit Topbjerg Sørensen hjælper langtidsledige borgere tilbage i job og skaber fornyet arbejdsglæde for sine medarbejdere. Den indsats er nu blevet hædret af Billund Kommune.

Jørgen Olsen kan fejre 45-års jubilæum i JYSK

Fra rejsehold til JYSK Academy: Jørgen Olsen har 45-års jubilæum

- Den 1. december 1980 trådte Jørgen Olsen for første gang ind ad døren i JYSK. Siden har han været med til at forme JYSK og den elevuddannelse, hvor flere end 5.000 JYSK-elever gennem tiden er blevet uddannet.

JYSK President & CEO Rami Jensen

Ekstraordinært år for JYSK leverer rekordresultater

- Med et fortsat stærkt fokus på gode tilbud og konkurrencedygtige priser leverede JYSK rekordresultater på både omsætning, EBIT og antal nye kunder i regnskabsåret 2024/25.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office