Skip to main content
JYSK Franchise Kuwait

Franchise-lancering i Kuwait oversteg forventningerne

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Expansion , Franchise

Den første JYSK-butik i Kuwait åbnede 1. november med en stor fejring og masser af medieopmærksomhed.

En sandstorm kom næsten i vejen for JYSK Franchises butiksåbning i Kuwait.

Heldigvis lagde den hvirvlende sand sig lige i tide til festlighederne, som var planlagt måneder i forvejen af JYSKs lokale franchisepartner og JYSK Franchise-teamet i Danmark.

Ekspansionen til Kuwait var den første landeåbning for Franchise Coordinator Magnus Thorn Andersen, der begyndte at arbejde i JYSKs franchiseafdeling 1. juni 2017.

"Jeg havde store forventninger til åbningen i Kuwait, hvor prestige er meget vigtig, og der ikke bliver sparet på noget. Men det, jeg faktisk oplevede, da jeg ankom, overgik helt mine forventninger. Det var simpelthen en kæmpe oplevelse," siger Magnus.

Før han blev Franchise Coordinator, arbejdede Magnus i Sales & Expansion som Sales Coordinator for JYSK Sverige, og han har været i JYSK siden november 2015.

JYSK Franchise Kuwait team
Fra venstre: Ayaat A. Morgen, Divisional Marketing Manager; Magnus Thorn Andersen, Franchise Coordinator; Frederik Kåre Kroun, Franchise Director; Faisal Ali Al Mutawa, AAW Chairman & CEO; Georges A. Haidar, JYSK Manager, Kuwait; Thomas Hintze, Store Manager, Danmark; og Christina Madsen, Sales Leader, Danmark.


En ny rolle i Kuwait

Næsten siden dag ét i sit nye job har Magnus arbejdet på Kuwait-ekspansionen. De mange måneders hårdt arbejde betalte sig, da han deltog i den eksklusive VIP-begivenhed 1. november.

"Jeg følte mig lidt ved siden af mig selv, fordi jeg ikke kendte nogen til arrangementet og ikke var helt sikker på, hvad min rolle var. Jeg foretrækker at vide, præcis hvad jeg skal gøre, og så arbejde hårdt for at nå de mål. Men da jeg først havde vænnet mig til rollen som repræsentant for JYSK og svarede på spørgsmål om vores virksomhed, gik det helt fint,” fortæller Magnus.

Den følgende dag, 2. november, åbnede den 1.000 kvadratmeter store butik for offentligheden. Siden da er antallet af kunder kun steget, og salget ser lovende ud.

Samarbejde på tværs af grænser

Fakta om Kuwait

•    Hovedstad: Kuwait City
•    Befolkning: 4,3 mio.
•    Valuta: Kuwait dinar (KWD)
•    Areal: 17.818 kvadratkilometer

Op til åbningen arbejdede Magnus tæt sammen med JYSKs lokale franchisepartner for at sikre, at alting skete i overensstemmelse med JYSKs regler og retningslinjer.

"Jeg samarbejdede hovedsagelig med vores lokale franchisepartners Divisional Marketing Manager, Ayaat A. Morgen. Hun sørgede for, at der var store reklametavler og avisannoncer, der annoncerede JYSKs ankomst med fokus på skandinavisk design, som er meget populær i Kuwait," siger Magnus.

Alle de store nyhedsmedier i Kuwait dækkede VIP-arrangementet. Magnus havde også selskab af JYSK Franchise Director, Frederik Kåre Kroun, den danske butikschef Thomas Hintze og hans kollega Christina Madsen fra Sønderborg, der begge hjalp med at opbygge butikken.

Latest news

JYSK indgår historisk stort partnerskab med Parasport Danmark

JYSK indgår historisk stort partnerskab med Parasport Danmark

- Et af Danmarks længst løbende sportspartnerskaber fortsætter med endnu større kraft. JYSK og Parasport Danmark har indgået en ny fireårig aftale, der løber frem til udgangen af 2029. I aftalen øger JYSK den økonomiske støtte til 2,5 mio. kroner årligt – et historisk højt niveau for dansk parasport.

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

- Store Manager Birgit Topbjerg Sørensen hjælper langtidsledige borgere tilbage i job og skaber fornyet arbejdsglæde for sine medarbejdere. Den indsats er nu blevet hædret af Billund Kommune.

Jørgen Olsen kan fejre 45-års jubilæum i JYSK

Fra rejsehold til JYSK Academy: Jørgen Olsen har 45-års jubilæum

- Den 1. december 1980 trådte Jørgen Olsen for første gang ind ad døren i JYSK. Siden har han været med til at forme JYSK og den elevuddannelse, hvor flere end 5.000 JYSK-elever gennem tiden er blevet uddannet.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office