Skip to main content

En svensk succeshistorie bliver international

Dato:

Author: Daniel Persson, Communication Manager Sverige

Kategori: Careers & HR

På blot seks år har han besteget karrierestigen i JYSK. Nu rykker Reza Rahimi, District Manager i JYSK Sverige, mod nye udfordringer i Storbritannien og Irland.

Reza
Reza Rahimi, den nye Retail Manager i JYSK Storbritanien og Irland.

Det er ikke så længe siden, at han første gang satte sine ben i en JYSK-butik. Men Reza Rahimi, 27, har haft succes, uanset hvilken stilling han har haft. 

Som Store Manager vandt han prisen for Årets Butik til den årlige JYSK Award i Sverige.

Som District Manager fik han en lignende pris for at drive det bedste distrikt.

Og efter for nylig at have gennemført Retail Manager Trainee (RMT) forløbet i JYSK står han nu til at tage over som Retail Manager i Storbritannien og Irland.

"En utrolig mulighed," siger Reza Rahimi.

Store ambitioner

Han begynder i sin nye stilling den 1. april 2022, hvor han vil have base i Dublin, en by han hovedsageligt kender for golfbaner, landskabet og pubkulturen.

"Jeg er meget stolt over at få muligheden. Samtidig kan jeg ikke vente med at møde mine nye kollegaer og se, hvor vi ender."

Ingen i JYSK Sverige kan have misset, at Reza har store ambitioner. Allerede kort efter at han startede, gjorde han det klart, at det langsigtede mål var at blive Country Manager, inden han fyldte 30 – et mål, han endda har fortalt til den nuværende svenske Country Manager, Johan Sjödin. Et svensk retailmagasin har også for nylig udpeget ham som en af landets mest lovende stjerner.

Med tre år tilbage til det mål, han selv satte, er han blevet mere moden, siger Reza selv. Det er ikke længere en bestemt titel, der motiverer ham. Nu handler det i stedet om at være god til det, han laver.

"JYSK giver mig et kæmpe ansvar her i Irland og Storbritannien. Markedet herovre vokser og har så meget potentiale. Jeg håber at kunne blive ved med at vokse i virksomheden."

Reza
Reza Rahimi med sine kollegaer i Retail Manager Trainee (RMT) forløbet.

Skabt til succes

Med den interne rekruttering mister den svenske Contry Manager således et talent til en højere stilling indenfor JYSK-verdenen.

Johan Sjödin siger dog, at han ikke kunne være mere stolt af sin seneste "eksport" fra Sverige.

"Jeg tror, at alle, der har mødt Reza, har oplevet hans niveau af ambition, tiltro og dedikation. Der hersker aldrig tvivl i hans sind omm hvorvidt han vil lykkes, og det kan måske ses som kæphøjt, men for ham falder det bare helt naturligt."

Føler du dig ikke truet over, at han har fortalt, at han er ude efter dit job?

"Slet ikke. Det er bare fedt, fordi jo flere der vil have det, jo bedre er jobbet."

Johan Sjödin, der har fulgt Rezas karriere tæt, er sikker på, at han vil skabe endnu mere succes med JYSK i Storbritannien og Irland.

"Han leder med en kæmpe mængde energi og glæde, mens han hele tiden driver sig selv mod nye resultater. Han er som en dynamo, og jeg er sikker på, at han vil klare sig godt i sin nye rolle."

Latest news

JYSK indgår historisk stort partnerskab med Parasport Danmark

JYSK indgår historisk stort partnerskab med Parasport Danmark

- Et af Danmarks længst løbende sportspartnerskaber fortsætter med endnu større kraft. JYSK og Parasport Danmark har indgået en ny fireårig aftale, der løber frem til udgangen af 2029. I aftalen øger JYSK den økonomiske støtte til 2,5 mio. kroner årligt – et historisk højt niveau for dansk parasport.

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris

- Store Manager Birgit Topbjerg Sørensen hjælper langtidsledige borgere tilbage i job og skaber fornyet arbejdsglæde for sine medarbejdere. Den indsats er nu blevet hædret af Billund Kommune.

Jørgen Olsen kan fejre 45-års jubilæum i JYSK

Fra rejsehold til JYSK Academy: Jørgen Olsen har 45-års jubilæum

- Den 1. december 1980 trådte Jørgen Olsen for første gang ind ad døren i JYSK. Siden har han været med til at forme JYSK og den elevuddannelse, hvor flere end 5.000 JYSK-elever gennem tiden er blevet uddannet.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office