Skip to main content

“Det er skræmmende - men på en god måde”

Dato:

Author: Benedicte Loft Mortensen, Communications & CSR Consultant

Kategori: Expansion , People

Slobodanka
Som Store Manager åbner Slobodanka Subic den første butik i Irland den 2. april. 

Slobodanka Subic bliver Store Manager i den allerførste JYSK-butik i Irland, og hun ser frem til at introducere JYSK for de irske kunder.

Slobodanka hørte første gang om JYSK fra et rekrutteringsbureau. Hendes første tanke var: ”JYSK: En ny virksomhed – en ny og spændende mulighed.”

Hun begyndte i JYSK i november 2018 og lige siden har hun haft travlt med at gøre klar til åbningen af den allerførste JYSK-butik i Irland, der slår dørene op den 2. april i byen Naas.

”Efterhånden som vi nærmer os åbningen, bliver alting mere virkeligt. Jeg besøger ofte butikken for at holde følge med i udviklingen. Det er spændende, at der virkelig sker noget nu. Det er skræmmende, men på en god måde,” siger Slobodanka, der oprindeligt er fra Kroatien, men har boet 13 år i Irland.  

Naas store
Slobodanka besøger ofte butikken i Naas for at følge med i udviklingen. 

Træning i butikkerne

Som forberedelse til åbningen har 39-årige Slobodanka besøgt flere JYSK-butikker både i Storbritannien og Danmark for at lære om alt fra produkter og kundeservice til administrative procedurer. Et besøg på det danske distributionscenter i Uldum har også været en del af oplæringen.

”Det har været inspirerende at møde JYSK-kolleger i andre lande, og de har alle sammen været meget tålmodige og dedikerede, når de har oplært os. Jeg er glad for at lære om JYSK, og jeg er meget stolt af at være med til at starte JYSK i Irland op,” siger Slobodanka.

Ansvarlig for JYSK-værdierne  

Selvom Slobodanka er helt ny i JYSK, er hun allerede imponeret af virksomhedens værdier og kulturen blandt medarbejderne.

Slobodanka Subic

  • Slobodanka Subic er oprindeligt fra Kroatien, men har boet 13 år i Irland.
  • Hun har en baggrund i retail inden for dagligvarehandel.
  • Som Store Manager åbner hun den allerførste JYSK-butik i Irland den 2. april 2019.

”Jeg har arbejdet inden for retail næsten hele mit voksne arbejdsliv, men jeg har aldrig før mødt værdier i en virksomhed som i JYSK. Jeg synes, det er fantastisk, at man kan gå på arbejde hver dag med et smil på læben. Alle er forstående og hjælpsomme, og der er en varm og venskabelig stemning,” siger Slobodanka.

Teamet, som kommer til at arbejde i butikken i Naas, er næsten på plads, og Slobodanka er meget opmærksom på sit ansvar i at videreføre JYSKs værdier.

”Når vi har ledt efter nye kolleger, har vi også forsøgt at finde folk, som passer til kulturen i JYSK. Det er mit ansvar som ny Store Manager at få værdierne til at leve i Irland på samme måde, som jeg har oplevet, at de lever i JYSK andre steder,” siger Slobodanka. 

Nass store
Den første butik i Irland åbner i byen Naas, der ligger 40 km fra Dublin.

Latest news

En stor del af medarbejderne i JYSK havde fredag d. 6. marts skiftet de velkendte JYSK-poloer og -skjorter ud med fodboldtrøjer for at støtte Børnecancerfondens arbejde.

Vi trak i fodboldtrøjen og samlede 137.000 kroner ind til Børnecancerfonden

- Fredag den 6. marts deltog JYSK i FodboldtrøjeFredag, der har til formål at indsamle penge til Børnecancerfondens arbejde med kræftramte børn. Medarbejdere og kunder fik til sammen indsamlet 68.518 kroner - et beløb, som JYSK har valgt at fordoble til i alt 137.036 kroner.

George Tsironis (to the left) has been a part of the JYSK-journey in Greece for the past ten years and played a keyrole when the global retailer opened it’s first store in the country.

Fra den første medarbejder i Grækenland til Country Director: George Tsironis er klar til nye udfordringer

- Med mere end ti års erfaring i JYSK bliver George Tsironis ny Country Director for JYSK Grækenland. I sin nye rolle vil han fokusere på stabilitet og kontinuitet af de stærke resultater i Grækenland, opbygge stærke teams og sætte en klar retning.

Tamás Szűcs is new Country Director in Hungary and Austria

Erfarne Tamás Szűcs er ny Country Director i Ungarn og Østrig

- Den nye Country Director har mere end 20 års erfaring inden for detailhandel og har været en del af JYSK i det meste af sin professionelle karriere.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office