Skip to main content

JYSK-dommer til FSC Design Award 2019

Dato:

Author: Benedicte Loft Mortensen, Communications & CSR Consultant

Kategori: Awards , Sustainability , People

JYSKs Range & Design Manager, Rikke Blæsild, er med i dommerpanelet til dette års FSC Design Award, der finder sted i København den 20.-21. november. 

Rikke Blæsild at FSC Design Award 2018
I november sidste år besøgte Rikke Blæsild, Range & Design Manager i JYSK, FSC Design Award 2018.

JYSK støtter igen i år op om FSC Design Award, og for første gang er JYSK repræsenteret i dommerpanelet.

Konkurrencen sætter fokus på bæredygtighed i produktionen af designs ved at udfordre danske design- og arkitektstuderende til at kombinere bæredygtighed med godt design i træ.

”Bæredygtighed er et fokusområde i JYSK, og vi arbejder løbende på at tænke i nye løsninger og bæredygtige alternativer, når det kommer til vores produkter, bl.a. ved at vælge FSC-certificeret træ. Derfor er det meget relevant for os at være repræsenteret ved FSC Design Award,” siger Rikke Blæsild, Range & Design Manager i JYSK.

Slip kreativiteten fri

Til dagligt arbejder Rikke i JYSKs Range & Design-afdeling, hvor hun er med til at sætte retningen for JYSKs sortiment ud fra tidens trends. Som uddannet produktudvikler har hun erfaring med at videreudvikle eksisterende produkter.

”FSC Design Award er en god platform for upcoming designere til at blive set og hørt. Det er en mulighed for at tænke ud af boksen, slippe kreativiteten fri og kreere nytænkende og spændende designs med fokus på bæredygtighed,” siger Rikke.

Winners FSC Design Award 2018
Vinderne af FSC Design Award 2018 Anna Ohmsen og Emma Bukhave Vidarsson med deres design "Frames" - 
en smuk lampe i træ.

Verdensmål indgår i bedømmelsen

Som noget nyt indgår FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling som et element i konkurrencen. Det er nemlig et krav til deltagerne i konkurrencen, at de skal tænke mindst ét af de 17 verdensmål ind i deres design.

”Verdensmålene er et godt udgangspunkt for at gøre bæredygtighed, som godt kan være lidt abstrakt, mere konkret og håndgribeligt. Jeg glæder mig meget til at se, hvordan de unge designere forener bæredygtighed og design, og til at høre deres tanker bag kreationerne, når de skal præsentere deres designs for os,” siger Rikke.

Hovedpræmien til FSC Design Award er en designrejse til Vietnam, hvor vinderen får lov til at arbejde med en prototype af vinderdesignet.

om FSC og FSC DESIGN AWARD

  • FSC står for Forest Stewardship Council® og er en international non-profit organisation og mærkningsordning til træ og papir, som stammer fra bæredygtige skove, hvor der tages hensyn til dyre- og planteliv.
  • Læs mere om FSC her.
  • FSC Design Award finder sted 20.–21. november i København.
  • Konkurrencen er for danske design- og arkitektstuderende samt nyligt dimitterede.
  • JYSK har været medlem af FSC Danmark siden 2006, og JYSK har støttet FSC Design Award siden 2007.
  • Læs mere om FSC Design Award her.

 

Latest news

JYSK expands in Türkiye and plans to double number of stores

JYSK udvider i Tyrkiet og planlægger at fordoble antallet af butikker

- JYSK har netop åbnet sin første butik uden for Istanbul i Bursa, som ligger i Marmara-regionen. I tråd med strategien om at være Customers' first choice accelererer JYSK ekspansionen i Tyrkiet og planlægger at fordoble antallet af butikker i løbet af det nuværende regnskabsår 2025/26.

Til JYSK Awards 2025 blev uddelt priser til de medarbejdere og butikker, som har leveret en ekstraordinær indsats det seneste år.

Vinderne af JYSK awards 2025 er…

- Lørdag den 15. november blev den årlige JYSK-fest afholdt i Odense. Her var mere end 2.500 JYSK-medarbejdere og partnere fra hele landet samlet for at fejre det seneste års succeser og hylde de medarbejdere og butikker, der har gjort en ekstraordinær indsats.

One of the biggest IT projects in JYSK’s history is now complete in our biggest market

Et af de største IT-projekter i JYSKs historie er nu afsluttet på vores største marked

- Den 6. november fuldførte JYSK Tyskland sin overgang til Unified Commerce. Det betyder, at mere end 920 butikker har fået et nyt system på blot fem måneder. Men hvordan gik projektet egentlig, og hvad siger vores kolleger?

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office