Skip to main content
Lars Larsen funeral service

Medarbejdere ærer JYSK-grundlægger Lars Larsen

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: History

(Foto øverst: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

I de 52 lande, hvor JYSK driver butikker, holdt medarbejdere et minuts stilhed på dagen, hvor Lars Larsens bisættelse fandt sted.

Mandag den 19. august 2019 sov JYSK-grundlægger Lars Larsen stille ind. Tre dage senere, torsdag den 22. august 2019, blev han bisat fra den lokale kirke tæt på sit hjem.

Uden for kirken i byen Sejs-Svejbæk, hvor Lars Larsen boede sammen med sin kone i mange år, stod omkring 40 JYSK-medarbejdere på række langs indkørslen, hvor rustvognen holdt parkeret. I hænderne holdt de nogle af de 600 blå roser, der var samlet ind til blandt JYSK-medarbejdere.

Jacob Brunsborg with JYSK employees
Jacob Brunsborg, Lars Larsens søn og bestyrelsesformand for Lars Larsen Group, viser sin taknemlighed til JYSK-medarbejdere ved bisættelsen. (Foto: Nikolai Linares)

Efter at Lars Larsens to børn og fire børnebørn havde båret kisten hen til rustvognen, lagde flere medarbejdere blå roser på kisten, hvorefter rustvognen stille kørte væk.

Tidligere på dagen, klokken 12 dansk tid, viste medarbejdere på tværs af 52 lande og alle andre virksomheder i Lars Larsen Group deres sidste respekt ved at holde et minuts stilhed i hans ære.

Tak fra familien

Alle de fine gestus betyder meget for Lars Larsens familie, forklarer Jacob Brunsborg, som blev bestyrelsesformand for Lars Larsen Group, efter at hans far trak sig tilbage fra posten i juni.

”Vi har oplevet stor opbakning fra JYSK-medarbejderne, og vi vil gerne takke jer alle for, at I har æret hans minde, hvad enten det var med et minuts stilhed under jeres arbejdsdag eller ved at donere blå roser. Det var en smuk gestus, som betød meget på en trist dag. Vi vil også gerne takke alle for de mange hilsner, blomster og donationer til Kræftens Bekæmpelse, som vi har modtaget fra JYSK-medarbejdere i alle lande.”

Familien har besluttet at fordoble det indsamlede beløb til Kræftens Bekæmpelse, som allerede mandag den 27. august havde rundet 500.000 kroner. Det betyder, at organisationen modtager mindst 1 million kroner til at fremme deres arbejde.

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office