Skip to main content
World’s largest JYSK 3.0 store opens in Iceland

Verdens største JYSK 3.0-butik åbner i Island

Dato:

Author: Lisette Købsted-Nielsen, Communications Consultant

Kategori: Attractive Stores

Den 28. september genåbnede Island deres butik i Smáratorg efter en omfattende omlægning til det moderne JYSK 3.0 butikskoncept. Med to etager, hvoraf den ene er dedikeret til inspiration, er butikken nu den største 3.0-butik i verden.

Det er den 28. september, og det er genåbningsdag i Smáratorg, Island, et af JYSKs franchiselande. Du træder ind i JYSK-butikken og finder en flot, nymoderniseret butik med træ-look-gulve og en behagelig, afslappet atmosfære. Det er verdens største JYSK 3.0-butik med et salgsareal på 3.421m2, men den virker ikke meget anderledes end andre større JYSK-butikker; en JYSK-butik som du kender den med gode tilbud og en fremragende shoppingoplevelse.

Du kommer længere ind i butikken og opdager en rulletrappe, der fører op til første sal. Det er her det går op for dig, at butikken er en smule anderledes end normalt. Du kommer ovenpå og finder en hel etage dedikeret til inspiration. Ikke mindre end seks T-vægge med 18 udstillingsrum fylder hele etagen. Det er næsten som en buffet af inspiration til kunderne.

”Jeg tror, at kunderne bliver henrykte, når de ser butikken igen. Før var det en gammel butik, hvor intet reelt havde ændret sig i 20 og nogle år. Så det er en ret stor forvandling. Men vi er alle stolte og spændte på den store genåbning, og det er jeg sikker på, at kunderne også er, for det er deres butik, og de har tillid til os,” sagde Ívar Þórður Ívarsson, der er Store Manager i JYSK Smáratorg, før genåbningen. .

Self check-out system hos JYSK
Selvbetalingssystemet er blevet testet og er klar til genåbningen af JYSK Smáratorg.

Eksperimenterer med teknologi

Ikke alene er JYSK Smáratorg den største 3.0-butik i verden med masser af inspiration til kunderne, men det er også den eneste JYSK-butik med et selvbetalingssystem, der gerne skulle minimere kødannelse.

"Det er et eksperiment, som vi har ønsket at afprøve i nogle år for at se, om det kunne gøre livet lidt lettere for både vores kunder og medarbejdere og måske forbedre kundeflowet i JYSK Smáratorg," siger Björn Ingi Vilhjálmsson, der er General Manager i JYSK Island.

En rebranding-historie

Udover en kæmpestor JYSK 3.0-butik fyldt med inspiration, skal de islandske kunder også vænne sig til et nyt navn. RUMFATALAGERINN, der betyder sengelinnedslager, blev samme dag som genåbningen af JYSK Smáratorg ændret til JYSK med nye logoer og ændring af alle syv butiksfacader.

”Butikkerne har været kendt som RUMFATALAGERINN i 36 år. Så rebrandingen har været og er stadig en kæmpe opgave. Men det er et fantastisk springbræt for os, og vi har lært meget af rebrandingen fra DÄNISCHES BETTENLAGER til JYSK og har længe promoveret navnet i butikkerne med JYSK-plakater, -tøj og -emballage. Så i et godt stykke tid har de fleste set os som JYSK,” siger Björn.

Se billeder af verdens største JYSK 3.0-butik.

Fakta

  • JYSK Island er en franchise.
  • Der er syv JYSK-butikker i Island.
  • Smáratorg ligger lige syd for Reykjavik, Island.
  • Butikken har et salgsareal på 3.421m2.
  • Der er 54 ansatte i butikken.

Latest news

Christmas Greetings

Julehilsner fra JYSK 2024

- Enden på endnu et begivenhedsrigt år nærmer sig, og det samme gør jul og nytår. Vi har samlet både jule- og nytårshilsner fra JYSK-ansatte fra hele verden.

Rami Jensen, President & CEO of JYSK

Tak fra vores CEO

- I slutningen af november offentliggjorde vi vores årsregnskab for finansåret 2023/24. Vi leverede stærke resultater drevet af jeres indsats i vores butikker, på vores distributionscentre og vores kontorer.

Kirsten Laier

Kirsten fejrer 40 år i JYSK: “Jeg har jo blåt blod i årerne”

- Den 1. december 2024 fejrer Kirsten Laier sit 40-års jubilæum hos JYSK. Fra sin nuværende plads i lønafdelingen giver hun JYSK-ånden videre til en ny generation.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office