Skip to main content

Studerende præsenterer nye ideer for JYSK-ledelsen

Dato:

Author: Laura Glintborg Mouritsen, Student Help, Communications

Kategori: Careers & HR , People

 

JYSK præsenterer virksomhedscase

Næsten 1.000 studerende deltog fredag 1. september 2023 i Master Case Challenge, bl.a. fra Commercial & Retail Management-uddannelsen på Aarhus Universitet. Vindergrupperne var forbi JYSKs hovedkontor for at præsentere deres idéer.

Master Case Challenge er en del af de nye kandidatstuderendes introuge, hvor de får lov at prøve kræfter med konkrete udfordringer fra forskellige virksomheder. I år var fjerde gang, at JYSK deltog som en af casevirksomhederne.

JYSK og vindergruppen
JYSK-kolleger sammen med vindergruppen.

JYSK-casen blev præsenteret af fem JYSK-medarbejdere og satte i år fokus på, hvordan JYSK kan appellere til den yngre generation af forbrugere. 

En gruppe foreslog at lave en kampagnevideo, der skulle fremhæve en ny brandidentitet med storytelling. En anden gruppe præsenterede idéen om en kundetilpasset købsoplevelse med særlig fokus på JYSKs udvalg af senge.

Det var dog gruppen med den kreative idé om „JKLUB“, en medlemsklub for JYSK-kunder, der løb med sejren. Deres forslag inkluderede at lægge mere vægt på personlige tilbud, pakketilbud og genbrugsmarkeder som en del af løsningen på at appellere til en yngre generation.

Jimmi Knudsgård Jakobsen, der er Sales Director i JYSK, var med til at udvælge vindergrupperne:

"De studerende har kun fire timer til at komme med et løsningsforslag til vores case, så vi forventer ikke, at de når helt i mål. Når vi udvælger en vinder, lægger vi blandt andet vægt på kreativitet, og hvordan idéen ville kunne fungere i praksis. Derudover vil vi gerne kunne se, at de studerende har gjort sig overvejelser om, hvordan netop deres idé matcher JYSK som virksomhed.”

På besøg på hovedkontoret

Vindergrupperne modtog feedback fra Sales & Expansion-afdelingen, så de kunne gøre deres forslag endnu bedre, inden de skulle besøge hovedkontoret i Brabrand. Her skulle de præsentere deres løsningsforslag for blandt andet Rami Jensen, President & CEO, Jørgen Lund, Executive Vice President for Sales & Marketing, og Carsten Nørgreen Weinkouff, Executive Vice President for Retail Development, Customer Service & B2B.  

”Jeg synes, at dagen i dag har været rigtig god. Jeg var meget nervøs til vores præsentation, men de var gode til at give os konstruktiv kritik og gøre det til en afslappende oplevelse. Og så var det fedt at have en dialog med dem om vores løsningsforslag,” siger Rafaela Pinto fra gruppe 2 og fortsætter:

”Jeg blev positivt overrasket over, at de fandt tid i deres kalender til at lytte til vores idé. Alt i alt har forløbet med Master Case Challenge givet mig et godt indtryk af JYSK som virksomhed og potentiel arbejdsplads.”

Mardhatilla Pefiza fra gruppe 1 syntes også, at oplevelsen på hovedkontoret var god:

“Jeg havde aldrig hørt om JYSK før, men jeg ved en masse nu. Jeg var nervøs, da jeg skulle præsentere, men det gik heldigvis godt, og jeg synes, det var en god diskussion, vi havde efterfølgende. Jeg kan også sige nu, at jeg er blevet JYSK-kunde.”

Vindergruppen præsenterer løsningsforslag
Vindergruppen præsenterer 'JKLUB' for JYSK-ledelsen

JYSK som attraktiv arbejdsPlads

En af grundene til, at JYSK deltager i casekonkurrencen, er for at give de studerende et indtryk af JYSK som virksomhed såvel som arbejdsplads.

”Efter at have arbejdet med JYSK som virksomhedscase er mit indtryk af organisationen stadig meget positivt. Jeg har nu lært, at brandet har udviklet sig meget gennem årene. Jeg er allerede ret bekendt med møbel- og detailbranchen, så for mig var det virkelig fedt at få lov til at arbejde med en af Danmarks største virksomheder inden for detail. Den her oplevelse har gjort JYSK til en attraktiv arbejdsplads for mig,” siger Anna Kasnæs fra gruppe 3.

 

Latest news

Mads Nissen

Fra støvsugerdreng til uddannet District Manager Trainee: Mads er klar til næste skridt

- Mads Nissen startede som støvsugerdreng i JYSK i 2009. Gennem årene har han både gennemført elevuddannelsen, været udtaget til talenthold og haft ansvaret for sin egen butik. Nu er Mads netop blevet uddannet til næste skridt i karrieren.

Wassan

Svensk-thailandsk Store Manager imponerer i Tårnby

- Wassan Vilhelmsson er født i Thailand, bor i Sverige og arbejder i Danmark. I Tårnby har han gjort sin JYSK-butik til en af kædens bedste, samtidig med at han har udviklet mange medarbejdere til ledere.

JYSK Italy reached 102 stores – how is it to be a member of club 100?

JYSK Italien når 102 butikker – hvordan er det at blive en del af klub 100?

- Med de nylige åbninger af butikker i Olbia, L'Aquila og Nocera Superiore den 11. april 2025 har JYSK Italien passeret 100 butikker – en stor milepæl for teamet og for landet, der åbnede sin første JYSK-butik i 2009.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office