Skip to main content

En seng fra 1985 til JYSKs 43-års fødselsdag

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: History

Seng til museum
Signatursengen CARL ERIK fra 1985 er nu udstillet på JYSK Museum.

Vores virksomhedshistorie er nu 43 år lang, og vores museum har fået endnu en markant historisk tilføjelse.

Den 2. april 2022 fylder JYSK 43. Dermed er der nu 43 års historie, siden vores grundlægger Lars Larsen åbnede den første butik på Silkeborgvej i Aarhus i 1979. Åbningen startede en bemærkelsesværdig vækstrejse til nu mere end 3.100 butikker i 50 lande.

Og når du skal se tilbage på en 43 år lang historie, hvad er så bedre end at tage et kig på et museum?

Jysk museum

JYSKs eget museum bliver snart udvidet. Museet har allerede en masse historie og genstande fra de sidste 43 år, og derudover vil der komme en kopi af Lars Larsens gamle kontor og en del, hvor man går gennem vores butikskoncepter gennem tiden. Carl Erik-sengen får sin plads i den sidste del.

I en kommende udvidelse af JYSK Museum på hovedkontoret i Danmark finder du snart en seng, der er næsten lige så gammel som virksomheden.

I juni 1985 købte en dansk kunde ved navn Bettina Karlsen en Carl Erik-seng, og sengen har sikret hende gode nætter i næsten 37 år. Hun takkede dog ja til at give sin seng væk til JYSK Museum, da JYSK skrev på Facebook, at vi ledte efter en af vores originale modeller.

”Det var fantastisk og hjertevarmende at finde en af vores meget gamle modeller - og så endda en opkaldt efter mig. Sengen får en rigtig god plads i vores museum og vil ligesom resten af museet være med til at fortælle om JYSKs historie gennem årene,” siger Carl Erik Stubkier, ansvarlig for JYSK Museum.

Dækket af dansk tv-station

Carl Erik interview

Mandag den 7. marts 2022 startede Carl Erik og to JYSK-kolleger bilen med trailer for at hente sengen. En regional tv-station i Danmark dukkede også op, da sengen blev hentet. De ville fortælle historien om sengen fra 1985, der skulle på museum.

Til gengæld fik Bettina Karlsen et gavekort på 5.000 kr. til at købe en ny seng, og hun har allerede købt en ny elevationsseng hos JYSK.

Du kan se tv-udsendelsen her, hvis du har lyst (kun på dansk): https://www.tvmidtvest.dk/ringkoebing-skjern/bettinas-dobbeltseng-fra-1985-skal-paa-museum

Gavekort
Bettina Karlsen og Carl Erik Stubkier.

 

Latest news

Customers' first choice

Har du lagt mærke til vores nye vision og customer promises?

- Vores nye strategiplakater, som nu er synlige i alle butikker og på alle distributionscentre og kontorer, indeholder vigtige opdateringer af JYSKs vision og customer promises.

Rami Jensen, President & CEO at JYSK.

Update fra vores CEO

- Det er dejligt at se, hvordan jeres positive salgsindstilling og kundeorienterede tankegang fortsat leverer stærke resultater i både vores omsætning og antallet af kunder, som fortsat stiger på tværs af vores lande.

JYSK certifications and memberships

Her er fire produktcertificeringer, der er værd at kende

- Kvalitet, sikkerhed og ansvarligt indkøb er essentielle elementer JYSKs bæredygtighedsstrategi: A great offer for Generations.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office