Skip to main content

Påskehilsen fra Jan Bøgh

Dato:

Author: ,

Kategori: People , Strategy

Jan Bøgh
Jan Bøgh, CEO & President.

Kære kolleger

De sidste uger har været meget udfordrende for os alle sammen, og på nuværende tidspunkt er det stadig svært at sige, hvordan det hele vil se ud, når krisen er ovre.

Det er til gengæld ikke svært at se, hvordan vores værdier lever i JYSK i hver eneste butik, distributionscenter og kontor i alle lande. Vi er i den grad ét JYSK.

Vi har bevist, at vi er stærkere sammen, at vi er gode kolleger, og at alle viser korpsånd, når det ser hårdest ud.

Og vi ved alle sammen, at det er i de situationer, at det betyder mest.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at slå fast, at det er bemærket og værdsat.

Jeg vil også gerne slå fast overfor jer alle sammen, at JYSK nok skal komme igennem krisen, og at vi vil fortsætte med at vokse og ekspandere.

Det er også grunden til, at vi i JYSK har valgt at hjemsende medarbejdere i stedet for at afskedige i de lande, hvor vi har været tvunget til at lukke butikker. Vi har brug for vores medarbejdere, når vi skal i gang igen.

Jeg er også fuldt ud klar over, at JYSK ikke er det, der fylder mest for jer lige nu. Det er selvfølgelig jeres nærmeste og deres sikkerhed og sundhed, og sådan bør det også være.

Det gør mig endnu mere imponeret over indsatsen fra de af jer, der stadig er på arbejde. I gør en fantastisk indsats for at sikre, at JYSK kommer så godt igennem krisen som muligt.

Som en lille anerkendelse af jeres indsats har vi besluttet, at der en dag i ugen op til påske vil være kage til kaffen, som i kan nyde sammen på afstand.

For alle de som er hjemsendt må i desværre vente, men jeg lover, at det bliver fejret, når i alle sammen er tilbage på arbejde igen.

Jeg er sikker på, at I alle sammen hellere ville være på arbejde, og jeg glæder mig til, at det igen bliver muligt.

Endelig vil jeg benytte muligheden til at ønske jer og jeres familie en god påske.

Pas på jer selv.

Jan Bøgh
CEO & President, JYSK

Latest news

JYSK certifications and memberships

Her er fire produktcertificeringer, der er værd at kende

- Kvalitet, sikkerhed og ansvarligt indkøb er essentielle elementer JYSKs bæredygtighedsstrategi: A great offer for Generations.

JYSK Italy completes Unified Commerce as the last former DBL country

JYSK gennemfører en stor IT-transformation med Unified Commerce

- JYSK har nået en vigtig milepæl i sit One JYSK-program, da det sidste tidligere Dänisches Bettenlager (DBL)-land har skiftet over på den integrerede Unified Commerce (UC)-platform.

JYSK og Lars Larsen Group donerer 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

JYSK og Lars Larsen Group donerer 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

- For 20. år i træk støtter JYSK og Lars Larsen Group Danmarks Indsamling. I år donerede de to virksomheder igen 2 millioner kroner til at hjælpe børn i verdens glemte kriser.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office