Skip to main content
JYSK celebrates 150 stores in Romania

JYSK fejrer 150 butikker i Rumænien

Dato:

Author: Raluca Dascălu, Communications Manager, JYSK Romania

Kategori: Expansion

Den 150. JYSK-butik i Rumænien blev indviet i Mamaia Nord, Constanța, med en festlig begivenhed og gode tilbud.

JYSK Mamaia Nord er en helt speciel butik. Den repræsenterer en vigtig milepæl i JYSKs ekspansion, idet det er den 150. butik i Rumænien, og det er samtidig den smukkest beliggende butik i Rumænien.

Bygningen, der danner rammen om den nye butik, har store vinduer og er formet som en båd med udsigt over en sø. Tidligere husede bygningen, der ligger ved bredden af søen Siutghiol, kun få skridt fra Sortehavskysten, en event hall, hvor der fandt koncerter, bryllupper, fester eller kulturelle forestillinger sted.

 

En meget speciel dag

Butikken blev officielt indviet en regnfuld morgen i marts. Kunderne blev mødt med musik, balloner, chokolade og kaffe, en fotoboks og selvfølgelig fremragende åbningstilbud, som de nød godt af fra de tidlige morgentimer.

Æresgæst til åbningen var Danmarks ambassadør i Rumænien, Uffe A. Balslev, der sammen med Alex Bratu, Countyr Director i JYSK Rumænien og Bulgarien, officielt åbnede butikken, og symbolsk klippede båndet med det vigtige tal: 150.

JYSK fejrer 150 butikker i Rumænien
Alex Bratu, Country Director JYSK Rumænien og Bulgarien, og Uffe A. Balslev, Danmarks ambassadør i Rumænien.

"Jeg er virkelig begejstret for at være her og være med til åbningen af den 150. JYSK-butik i Rumænien. Jeg er så glad for at se, hvordan danske møbler, dansk kultur, og den skandinaviske boligkultur og -design bringes til Rumænien. 150 butikker er virkelig noget, og det viser, hvor interesserede rumænere er i, hvad JYSK bringer til Rumænien," siger Uffe A. Balslev.

De mest populære produktkategorier på åbningsdagen var indendørsmøbler og havemøbler, og de mest solgte produkter var spisestuestole, loungesæt og skriveborde.

JYSK fejrer 150 butikker i Rumænien
Teamet i JYSK Mamaia Nord på åbningsdagen.

store følelser

JYSK Rumænien MILEPÆLE

  • 2007 – 1. JYSK-butik åbnes i Oradea, i den vestlige del af landet
  • 2017 – JYSK fejrer 50 butikker
  • 2021 – JYSK fejrer 100 butikker
  • 2025 - JYSK fejrer 150 butikker

For Luminița Diciu, Store Manager i den nye JYSK Mamaia Nord-butik, var dette det andet vigtige øjeblik i JYSKs historie i Rumænien, som hun tog del i. Hun var også Store Manager i butik nummer 100, som tilfældigvis blev indviet i samme by for fire år siden.

"Teamet var meget begejstrede, især fordi det var den første åbning, hvor vi også havde et B2B-arrangement, og fordi vi er butik nummer 150. Kunderne var glade, da det er nemmere for dem at nå en JYSK-butik, nu hvor vi også dækker denne del af byen. De fyldte deres indkøbskurve med alle vores gode åbningstilbud. Jeg var mindre emotionel ved denne åbning, da jeg allerede havde prøvet det tidligere med en vigtig åbning, men følelserne var stadig til stede for mig og mit team, og vi brugte dem på en god måde," sagde Luminița Diciu, som også fejrede sin fødselsdag samme dag.

Det næste vigtige mål i JYSKs ekspansion er at nå 200 butikker i Rumænien.

JYSK Rumæniens tidslinje
Antallet af JYSK-butikker i Rumænien år for år.

 

Latest news

JYSK celebrates 150 stores in Romania

JYSK fejrer 150 butikker i Rumænien

- Den 150. JYSK-butik i Rumænien blev indviet i Mamaia Nord, Constanța, med en festlig begivenhed og gode tilbud.

HR Logistics

JYSK sætter fokus på karrieremuligheder i logistik

- Der skal endnu mere fokus på karrieremulighederne i logistik. Rikke Lisberg har selv gjort karriere i JYSK.

Kammlach

Solceller producerer strøm til JYSKs distributionscentre

- Som et led i at reducere CO2e-udledningen installerer JYSK solceller på tagene af sine distributionscentre.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office