Skip to main content
Kasper Staunstrup

Fra elev til District Manager på rekordtid

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Careers & HR

Kasper Staunstrup

Som 25-årig er Kasper Staunstrup p.t. den yngste District Manager i Danmark – og han er nået dertil i løbet af blot seks år.

Som nyudnævnt District Manager var Kasper Staunstrup for nylig på rundtur i Vestjylland for at besøge de ti butikker, han nu står i spidsen for.

Men han var ikke alene – et filmhold fra den regionale tv-station TV MIDTVEST var med. De var imponeret over hans lynkarriere og ville gerne fortælle deres seere om hans inspirerende historie.

”Det var en ret speciel oplevelse, men de var rigtig flinke og gode til at være fluen på væggen. Jeg er også meget tilfreds med tv-indslaget, for jeg synes, det viser et godt billede af, hvem jeg er, og så fremhæver indslaget de gode karrieremuligheder hos JYSK,” siger Kasper.

Overraskende karrieremuligheder hos JYSK

Kasper begyndte sin karriere som elev på JYSK Academy, efter at en af hans bekendte fortalte ham, at hvis han ville have en uddannelse med masser af fremtidige karrieremuligheder, så var JYSK stedet for ham.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, havde jeg slet ikke overvejet en karriere i JYSK. Jeg havde måske været i den lokale butik fire-fem gange for at købe nogle basisting. Men da jeg fandt ud af mere om elevuddannelsen, søgte jeg med det samme og var heldig nok at få en elevplads,” fortæller Kasper.

Han begyndte som elev i 2011, og i løbet af sin to-årige uddannelse på JYSK Academy blev han kåret som Årets elev i 2013. Samme år afsluttede han sin uddannelse og blev i 2014 Sales Leader, inden han tog næste skridt som Store Manager Trainee. I 2016 fik han ansvaret for sin egen JYSK-butik i Aars.

Kasper Staunstrup

Værdifuld erfaring som Store Manager

Selvom Kasper kun nåede at arbejde som Store Manager i 14 måneder, er han overbevist om, at hans erfaring er værdifuld i forhold til hans nye job som District Manager, hvor han nu skal lede ti Store Managers.

”Jeg tror, min egen erfaring som Store Manager giver mig en god forståelse for mine kollegers perspektiv. Jeg ved, hvad det er for nogle udfordringer, man har som Store Manager, og det regner jeg med at bruge i mit nye job. Derudover har jeg også nogle gode rollemodeller i mine mere erfarne District Manager-kolleger,” forklarer Kasper.

Som District Manager kommer Kasper til at tilbringe mere tid foran en computer for at holde styr på distriktets performance. Men han vil stadig prioritere butiksbesøg.

“Jeg elsker bare at være ude i butikkerne og se, hvordan tingene går. Det er, når du ser folk i øjnene, at du kan vurdere, hvordan det i virkeligheden står til,” siger Kasper.

Fakta om Kasper Staunstrup

  • 25 år gammel og bor sammen med sin kæreste
  • Begyndte sin karriere som elev på JYSK Academy i 2011 og blev kåret som Årets elev i 2013
  • I 2014 blev han Sales Leader, derefter Store Manager Trainee i 2015 og Store Manager i 2016
  • Per 1. marts 2017 blev han udnævnt som District Manager for Vestjylland.

Latest news

Stor opbakning til butiksåbning i Vejle centrum

Stor opbakning til butiksåbning i Vejle centrum

- Fredag den 29. august kl. 9 slog JYSK dørene op til en ny butik i Vejle C. Åbningen af butik nummer 116 i Danmark blev markeret med en stor åbningsfest.

Sigfred

Sigfred ventede på det rette tidspunkt selvom muligheden var der

- Sigfred startede sin JYSK-karriere som elev i 2021. Han steg hurtigt i graderne, men da drømmemuligheden blev tilbudt, valgte han at takke nej – i hvert fald i første omgang.

Frankenberg

Tyskland gør sig klar til at omstille 900 flere butikker til Unified Commerce

- Den 11. juni 2025 lød startskuddet, og siden da er JYSKs butikker i Tyskland gradvist blevet koblet til Unified Commerce (UC)-systemet. Men hvordan bliver det nye system taget imod? GOJYSK har spurgt tre Store Managers.

Anne-Marie Blæsbjerg Det er klart at Jysk har spottet dig Kasper, for du har en god indføling for hele konceptet, så tillykke til Jysk for at have dig👏💜

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office