Skip to main content
Visual Merchandise catalogue

Sådan inspirerer vi kunderne til at købe mere

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Attractive Stores , Product Assortment

En forbedret håndbog viser best practice til, hvordan butikken skal dekoreres for at inspirere kunderne til at købe lidt flere varer.

”Vi har brug for et eller andet ekstra i vitrineskabet. Ellers kommer det til at se for tomt ud,” lyder det fra Sidse Hamborg Overgård, der er Space Management Coordinator i JYSK.

Sidse befinder sig i et fotostudie i Aarhus, ikke langt fra JYSKs hovedkontor, hvor hun normalt arbejder med, hvordan butikkerne bedst kan indrettes inspirerende – til gavn for både kunder og medarbejdere.

I fotostudiet er Sidse sammen med resten af Space Management-teamet, en professionel stylist og et par fotografer ved at tage billeder til det nye Visual Merchandising-katalog.

Visual Merchandise catalogue

VM-kataloget, som det kaldes, får i år et markant løft med professionelle fotos og finpudsede tekster. Formålet er at gøre det så nemt som muligt for JYSK-medarbejdere at indrette en inspirerende butik.

”Kataloget handler om at sikre Attractive Stores, uanset hvor i verden vi befinder os,” forklarer Carsten Nørgreen Weinkouff, der er Retail Development Director og ansvarlig for bl.a. VM-kataloget.

”Hvis vi rent faktisk viser kunderne, hvor flot vores varer supplerer hinanden, bliver de uden tvivl inspireret til at putte flere af dem i indkøbskurven,” siger han.

Gælder for alle JYSK-lande

Retningslinjerne i VM-kataloget gælder for alle JYSK Nordic-lande, og det kan godt give lidt udfordringer i forhold til lokale variationer i sortimentet. Men det er der heldigvis en god løsning på.

”Der vil være enkelte produkter på de nye fotos, som ikke findes i alle lande. I de tilfælde finder man ganske enkelt en anden, lignende vare i samme stil, som sælges i det pågældende land. Måske gør det endda udstillingen endnu bedre,” siger Carsten.

I fotostudiet har Sidse fundet lige præcis den ekstra vase, som manglede i vitrineskabet, og holdet kan komme videre til næste opstilling, så kataloget kan blive færdigt.

”Vi glæder os virkelig meget til at se udstillingerne implementeret i alle butikkerne. Vi har gjort os stor umage med at fylde det med best practice, som let kan overføres fra kataloget til virkeligheden,” siger Sidse.

Visual Merchandise catalogue

Både digitalt og på print

Det nye VM-katalog kan downloades digitalt på JYSKnet under ”Min butik”.

VM-kataloget distribueres også til alle butikker i et fysisk eksemplar, så det er lige ved hånden for alle medarbejdere i det daglige arbejde.

Latest news

Jubilæum

Skalborg-købmand har samlet 40 år sammen i JYSK

- Skalborgs uundværlige lager- og outletansvarlige har nu været i JYSK i 40 år.

David Olsson spelar parabordtennis

Davids paralympiske drøm lever videre

- Den 23-årige bordtennisspiller David Olsson fra Sverige har endnu ikke formået at kvalificere sig til PL, men drømmen lever stadig.

Fruzsina

Fruzsina var på det rette sted på det rette tidspunkt

- Et tilfældigt møde med en områdechef blev starten på Fruzsina Miklas karriere i JYSK.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office