Skip to main content
FSC Design Award 2018

JYSK støtter FSC Design Award 2018

Dato:

Author: Benedicte Loft Mortensen, Communications & CSR Consultant

Kategori: Awards , Sustainability

JYSKs Range & Design Manager var med, da årets vinder af FSC Design Award blev kåret i København.

På en klar novembermorgen kører Rikke Blæsild, JYSKs Range & Design Manager, af sted til dette års FSC Design Award, hvor JYSK er en af hovedsponsorerne.

Rikke Blæsild
Rikke Blæsild, Range & Design Manager, går rundt og ser de forskellige designs inden award-showet begynder.

Det er 13. gang, FSC Danmark afholder konkurrencen, der har til formål at sætte fokus på bæredygtighed i produktionen af designs ved at udfordre danske design- og arkitektstuderende til at kombinere bæredygtighed med godt design i træ.

”Det er vigtigt for os at være med, fordi FSC er et fokusområde i JYSK. Som designer er jeg også meget nysgerrig efter at se, hvad de unge designere kommer med, og hvordan de har løst opgaven,” siger Rikke Blæsild, Range & Design Manager i JYSK.

Ida Rehnström fra FSC Danmark arbejder med bæredygtighed til daglig, og hun ser tydeligt værdien af konkurrencen.

”FSC Design Award er vores måde at komme i dialog med fremtidens formgivere på. Gennem konkurrencen får vi arbejdet de bæredygtige værdier ind i kernen af det, som de unge designere gør bedst - nemlig at skabe innovative løsninger for fremtiden,” siger Ida Rehnström.

Imponeret af designs

Award-showet finder sted i København i en smuk bygning med et stort glasparti mod vandet, der danner en smuk ramme for de i alt 35 unikke trædesign. De unge designere står klar til at forklare og vise de besøgende gæster detaljer og fortælle historien bag deres kreationer.

JYSKs Range & Design Manager er imponeret af designerne.

”De er virkelig dygtige og har kreeret nogle smukke produkter, der også er funktionelle. Jeg synes, de har fortolket opgaven rigtig godt,” siger Rikke.

Participants
Vinderen findes blandt de 10 bedste designere, der er blevet kaldt op på scenen.


Og vinderen er…

Award-showet går i gang, og spændingen breder sig i rummet blandt designerne. Én efter én kalder værterne de udvalgte 10 bedste design op på scenen. Først derefter kåres vinderen af FSC Design Award 2018: Anna Ohmsen og Emma Bukhave Vidarsson. Foruden hovedprisen, vinder Anna og Emma også en anden pris ved dagens event.

Winners
Anna Ohmsen og Emma Bukhave Vidarsson er de to designere, der står bag designet Frames, en smuk lampe i træ.

”Det er en overvældende følelse at vinde, vi havde slet ikke regnet med at gå herfra med nogen priser i dag. Vi er virkelig glade og taknemmelige,” siger vinderne.

En tur til Letland

Præmien i år er en rejse til Letland, hvor vinderne får mulighed for at videreudvikle deres design i samarbejde med en møbelproducent og besøge FSC-certificerede skove. Historisk har der været stort fokus på bæredygtighed i relation til de tropiske regnskove, og tidligere har vinderrejsen ofte gået til regnskovsområder i for eksempel Sydøstasien og Afrika. At turen i år går til Letland, bunder i grundige overvejelser.

”Vi vil gerne benytte dette års rejse til at vise, hvorfor FSC også er yderst relevant i en europæisk kontekst. Både når vi taler sociale vilkår, miljøhensyn, dyreliv og klima. Samtidig er meget af designbranchen funderet i europæisk træ, og derfor vil vi gerne sætte spot på bæredygtigheden her,” siger Ida Rehnström fra FSC Danmark.

JYSK har støttet FSC Design Award i en årrække for at være med til at sætte fokus på bæredygtighed og udbrede kendskabet til FSC-mærket. JYSK har mange varer, der er lavet i FSC-certificeret træ, og en stor del af dem produceres i Central- og Østeuropa.

HVAD BETYDER FSC?

FSC betyder, at træet kommer fra bæredygtige skove, hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan reproducere. Men FSC betyder også meget mere end det. FSC handler også om både miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed:

  • FSC stiller skrappe krav til brug af pesticider og kemikalier og sikrer, at vandmiljøet beskyttes.
  • FSC stiller en række sociale krav, der gør, at lokalområder får glæde af indtægterne fra skoven.
  • FSC sikrer, at oprindelige folkeslag og lokale sikres retten til at bruge skoven.
  • Dele af FSC-skove fredes helt, og områder med truede dyr og planter beskyttes.
  • Skovarbejderne i FSC-skove sikres ordentlige vilkår, blandt andet uddannelse, sikkerhedsudstyr og en fair løn.
  • FSC-mærket kan sidde på træ fra hele verden - lige fra de tropiske regnskove til de sibiriske nåleskove.
  • På verdensplan er 200,634,032 hektar skov FSC-certificeret (november 2018).

Kilde: FSC Danmark/FSC International, https://ic.fsc.org/en

Latest news

Field visit

Kolleger i 60 butikker viste ledelsen, hvordan man brillerer

- På seks uger besøgte JYSKs Executive Management Team omkring 60 butikker i 15 forskellige lande for at møde hundredvis af kolleger.

Christmas Greetings

Julehilsner fra JYSK 2024

- Enden på endnu et begivenhedsrigt år nærmer sig, og det samme gør jul og nytår. Vi har samlet både jule- og nytårshilsner fra JYSK-ansatte fra hele verden.

Rami Jensen, President & CEO of JYSK

Tak fra vores CEO

- I slutningen af november offentliggjorde vi vores årsregnskab for finansåret 2023/24. Vi leverede stærke resultater drevet af jeres indsats i vores butikker, på vores distributionscentre og vores kontorer.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office