Skip to main content

Sådan hjælper JYSK i Ukraine

Dato:

Author: Daniel Persson, Communication Manager Sverige

Kategori: Sustainability , People

Her er en opsummering af nogle af de initiativer, som JYSK lige nu har taget for at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine.

Slovakia
Medarbejdere i butikken i Piešťany i Slovakiet.

Viljen til at hjælpe folk i nød har formentlig aldrig været stærkere blandt JYSK-medarbejdere.

"Vi har været gennem en del ting gennem årene - naturkatastrofer og andre ulyksaligheder - men med denne krise mærker alle virkelig behovet for at handle hurtigt," siger Peter Brányik, Country Manager for JYSK i Slovakiet.

JYSKs strategi er at målrette vores indsatser, så de får så stor effekt som muligt. Og det bliver gjort gennem samarbejder med flere store nødhjælpsorganisationer som SOS Børnebyerne og Røde Kors.

Engagerede kolleger

Det meste af hjælpen er rettet mod Ukraine og nabolandene, særligt Polen, Slovakiet, Rumænien og Ungarn. Lande, som i løbet af den seneste uges tid, har modtaget mere end en million flygtninge fra Ukraine.

Selvom presset stiger på landene, fortsætter JYSK med at gøre, hvad vi kan, for at støtte med puder, madrasser, dyner, tæpper og andre produkter, som kan hjælpe.

"Vores kolleger er engagerede, og de gør, hvad de kan for at hjælpe. Vores medarbejdere overgår forventningerne til, hvad der er muligt - hvis de kan finde én ekstra seng, der kan hjælpe nogen, så finder de den," siger Alex Bratu, Country Manager i Rumænien.

Donatie
Medarbejdere i butikken i Baia Mare i Rumænien med varer til grænsebyen Sighetu Marmatiei.

POLen var først

I Polen hjælper JYSK både fra distributionscentret i Radomsko og gennem adskillige butikker rundt i landet.

Polen var klar med hjælp fra krigens første dag, og indtil videre er det meste af hjælpen fra JYSK kommet fra Polen.

"Kæmpestor taknemlighed til alle medarbejdere i JYSK Polen, som har været engageret fra begyndelsen i at levere hjælp og donere produkter. Men også ved hver især at stille deres hjem til rådighed for ukrainere, som er på flugt fra deres land," siger Piotr Padalak, Country Manager i Polen.

JYSK i Ungarn støtter tre velgørenhedsorganisationer med donationer.

"Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at vi gør så meget, som vi kan. Samtidig er jeg meget bekymret for vores kolleger i Ukraine. Vi har været i kontakt med dem, siden krigen brød ud, og vi har en hotline for alle, som ankommer til vores lande," siger Sandor Szimeister, Country Manager i Ungarn.

"For de folk, som gerne vil blive her, vil vi gøre, hvad vi kan for at tage os af dem og tilbyde dem arbejde."

JYSKs hjælp i krigens første uge

UKRAINE:

  • Midlertidig lukning af vores butikker for medarbejdernes sikkerhed.
  • JYSK hjælper hospitaler i Ukraine med nødvendige varer, fx i Lviv, Ivano-Frankivsk og Kyiv.
  • Hjælp til flygtninge med dyner, puder, soveposer og andre nødvendige produkter gennem otte butikker, som genåbnede med frivillige medarbejdere et par dage efter krigens begyndelse.
  • Udbetaling af to måneders løn for at hjælpe medarbejderne økonomisk.
  • Hjælpe medarbejdere i sikkerhed både i Ukraine og i nabolandene, hvor de tilbydes arbejde og bolig.


POLEN:

  • JYSK Polen har doneret dyner, puder og tæpper i byen Katowice, organiseret af Store Managers i samarbejde med JYSK Polens hovedkontor.
  • JYSK leverer varer til lokale steder, der tager imod flygtninge i den sydlige og sydøstlige del af Polen (Przemyśl, Bielsko-Biała, Chełm, Katowice).
  • JYSK leverer varer til at etablere nødherberg i Warszawa, Przemyśl, Gdańsk og Piotrków Trybunalski.
  • JYSK donerer varer til hospitaler i Zawiercie.
  • Samarbejde med SOS Børnebyerne, som arbejder for at skabe sikre steder for ukrainske børn.
  • Samarbejde med HumanDoc Foundation, som koordinerer evakueringer af ukrainske borgere.
  • Implementering af særlig rabat til alle institutioner og folk, som køber noget for at hjælpe folk fra Ukraine.


SLOVAKIET:

  • Igangsætning af samarbejder mellem NGO'er og distributionscentret i Radomsko for ukrainske flygtninge.
  • Tilbud om ekstra rabat til ethvert projekt, som hjælper flygtninge i Ukraine.


UNGARN:

  • Donationer til tre velgørenhedsorganisationer.
  • Tilbud om ekstra rabat til virksomheder og folk, som hjælper flygtninge i Ukraine.


RUMÆNIEN:

  • JYSK Rumænien samarbejder med NGO'en Hope and Homes for Children i Rumænien med produkter og økonomisk støtte. Målet er at hjælpe flygtninge og forældreløse børn.
  • JYSK Rumænien leverer til et flygtningecenter i Sighetu Marmatiei i form af sengetøj, sengetæpper, håndklæder og lagner.
  • Donation af senge, madrasser, sengetøj og håndklæder til et center i byen Iași, som tager imod 30 forældreløse børn fra Ukraine.
  • Donation af sengetøj til en flygtningecenter i Bukarest.
  • Madrasser of senge til et flygtningecenter i Baia Mare.


DANMARK:

  • Samarbejde med FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, om donation af 26.000 tæpper, 10.000 lagner, 10.000 håndklæder og 15.000 stykker sengetøj.
  • Oprettelse af en international fond, som alle JYSK-medarbejdere kan donere til, med fokus på yderligere at hjælpe JYSK-medarbejdere i Ukraine.
  • JYSK igangsatte fonden med en donation på 1 mio. DKK, og enhver JYSK-medarbejder kan donere et valgfrit beløb til fonden.

 

Latest news

Christmas Greetings

Julehilsner fra JYSK 2024

- Enden på endnu et begivenhedsrigt år nærmer sig, og det samme gør jul og nytår. Vi har samlet både jule- og nytårshilsner fra JYSK-ansatte fra hele verden.

Rami Jensen, President & CEO of JYSK

Tak fra vores CEO

- I slutningen af november offentliggjorde vi vores årsregnskab for finansåret 2023/24. Vi leverede stærke resultater drevet af jeres indsats i vores butikker, på vores distributionscentre og vores kontorer.

Kirsten Laier

Kirsten fejrer 40 år i JYSK: “Jeg har jo blåt blod i årerne”

- Den 1. december 2024 fejrer Kirsten Laier sit 40-års jubilæum hos JYSK. Fra sin nuværende plads i lønafdelingen giver hun JYSK-ånden videre til en ny generation.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office