Skip to main content

Græsk tro på succes fra første dag

Dato: 12/11/2018

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Expansion

JYSK Grækenland har udviklet sig meget positivt siden åbningen af den første butik i september 2015. Ikke mindst på grund af den store indsats fra de græske ansatte, der for manges vedkommende har været med fra begyndelsen.

JYSK Greece employees
Fra venstre er det Vassiliki Gkali, Nikos Kostakopoulos, Vangelis Koukoulias og Maria Barda.


I over 2.000 år har Grækenland været kendt for sine berømte tragedier, men der er meget mere at komme efter i Grækenland.

Vuggen for moderne tænkning er nemlig også et sted, hvor håb og drømme bliver til virkelighed. Ikke mindst i JYSK Grækenland, som har været det modsatte af en tragedie, siden de første JYSK-butikker åbnede den 24. september 2015.

I finansåret 2017/18 valgte mere end 650.000 kunder således at handle i JYSK i Grækenland, og med den fortsatte åbning af nye butikker forventes det tal at stige markant.

Der er således planlagt ti nye butikker i indeværende regnskabsår, hvilket også betyder et velkommen til mange nye kolleger.

Kolleger, som har meget at se frem til, hvis man spørger District Manager Vassiliki Gkali, der har været en del af JYSK Grækenland siden juli 2015.

”Jeg havde det godt med at sige mit job op i IKEA og begynde i JYSK, selv om der ikke var nogen JYSK-butikker i Grækenland på det tidspunkt. Jeg kendte lidt til virksomheden, og jeg var aldrig i tvivl om, at JYSK nok skulle åbne som planlagt på trods af den svære økonomiske situation i Grækenland på det tidspunkt," siger Vassiliki.

Fakta om JYSK Grækenland

  • De første butikker i Grækenland åbnede i september 2015.
  • JYSK har nu 22 butikker med 165 butiksansatte og derudover 18 ansatte på hovedkontoret.
  • Planen er at åbne 10 nye butikker i Grækenland i løbet af regnskabsåret.

Glad for konceptet

Hun var helt fra begyndelsen tiltrukket af JYSKs koncept.

”Jeg kan godt lide konceptet, fordi det er mindre butikker, og fordi det er langt mere personligt end at arbejde i et stort varehus,” siger Vassiliki.

Til gengæld kendte hverken hendes venner eller familie meget til JYSK, men det har ændret sig siden åbningen af de første butikker.

”Det var positivt, at JYSK åbnede i Grækenland på et tidspunkt, hvor der var så mange spørgsmål om græsk økonomi. Det er også en af grundene til, at grækere generelt har et meget positivt indtryk af JYSK. En anden grund er, at grækere generelt stoler på danskere og danske virksomheder," fortæller Vissiliki.

Det er også oplevelsen hos Maria Barda, der er Store Manager i JYSKs anden butik i Larissa, Karamanli St.

Ligesom Vassiliki har hun været med fra begyndelsen af JYSKs eventyr i Grækenland, og hun er glad for resultaterne indtil videre.

”Det var ekstra hårdt i begyndelsen, fordi vi skulle opbygge JYSK i Grækenland fra bunden. Det er lykkedes med en masse hjælp fra kontorerne i Grækenland og Ungarn, og jeg er stolt over, at jeg har været med til at gøre JYSK Grækenland til det, vi er i dag," siger Maria.

Lars Larsen in Greece
Grundlægger af JYSK, Lars Larsen, åbnede den første butik i Grækenland i 2015.

Stærke værdier er vigtige

Både Vassiliki og Maria er enige om, at de stærke værdier i JYSK har spillet en vigtig rolle i Grækenland.

Det er også holdningen hos Store Manager i Trikala, Vangelis Koukoulias, og Nikos Kostakopoulos, der er Store Manager i Florida Park i Thessaloniki, som er den JYSK-butik i Grækenland med den største omsætning.

Nikos kom til JYSK umiddelbart efter at være blevet færdig på universitetet, og han er stadig meget tilfreds med, at han i oktober 2015 valgte at satse på en karriere i JYSK.

”For mig var JYSK det perfekte sted at begynde min karriere. Jeg ønskede mig en virksomhed, som jeg kunne stole på, og som kunne give mig mange forskellige muligheder," forklarer Nikos.

Han begyndte som Sales Assistant og blev senere Sales Leader, inden han i marts 2017 blev Store Manager.
Men ambitionerne stopper ikke her.

”JYSK vokser, og det, kalder 'Bring dedication – Meet possibilities' er virkelig noget, der lever. Jeg har stadig mange muligheder i JYSK enten her i Grækenland eller i udlandet, hvis jeg får lyst til at prøve det på et tidspunkt. Det betyder også, at man aldrig bliver træt af sit job, fordi man konstant har mulighed for at udvikle sig og prøve noget nyt," siger Nikos.

Han og hans kolleger kan med stolthed se tilbage på de første tre år med JYSK-butikker i Grækenland, og selv om det ikke er længe siden, at JYSK åbnede i landet, har meget allerede ændret sig.

”Til at begynde med havde vi jo kun fire butikker, og der var rigtig meget, vi skulle finde ud af i løbet af den første tid. Nu er det hele mere organiseret, hvilket gør JYSK Grækenland til en endnu stærkere virksomhed,” siger Vangelis.

Latest news

Deltidssælgere samlet til træning

Deltidssælgere samlet til “den fedeste” træningsdag

23/04/2024 - JYSK samlede i starten af april flere end 250 af vores deltidssælgere til en træningsweekend.

JYSKs orchard in Croatia is open

Jorden rundt: JYSK vælger FSC, Garden-event i Spanien og en ny frugthave i Kroatien

19/04/2024 - Fra tid til anden samler vi op på nylige begivenheder og aktiviteter i nogle af JYSK-landene. Tjek de nyeste ud her.

David under optagelserne

Blev genkendt af kunde: Davids historie nåede ud til hele landet

18/04/2024 - David Skov fra JYSK i Rødovre var med i en kampagne fra Dansk Erhverv, nu bliver han genkendt.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office