Skip to main content
JYSK store front

Nyt navn til næsten 1.000 butikker i Tyskland

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Attractive Stores , History , Strategy

Hvad betyder JYSK?

  • Det danske ord jysk betyder, at nogen eller noget kommer fra halvøen Jylland i Danmark.
  • At stamme fra Jylland er sædvanligvis forbundet med værdier som at være hårdtarbejdende og troværdig.
  • Selvom ordets rødder er i Danmark, deler alle JYSK-medarbejdere de værdier, som ordet repræsenterer, uanset hvor i verden de arbejder.

I løbet af efteråret 2021 skifter alle butikker i Tyskland navn fra DÄNISCHES BETTENLAGER til JYSK.

Siden JYSK åbnede den første butik i Tyskland i 1984, har kunderne kendt vores butikker som DÄNISCHES BETTENLAGER.

Det kommer til at ændre sig, når de knap 1.000 butikker i landet skifter navn til JYSK i løbet af efteråret.

”Det er noget, vi har arbejdet med igennem længere tid uden at have en konkret tidsplan. Den har vi så nu, og det betyder, at vi kan informere kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere om, at ændringen sker i efteråret 2021,” siger CEO & President i JYSK, Jan Bøgh.

Efter navneskiftet i Tyskland vil alle butikker i hele verden hedde JYSK.

Lars Larsen
JYSK-grundlægger Lars Larsen åbnede den første DÄNISCHES BETTENLAGER-butik i Tyskland i 1984.

Succes i Østrig

Allerede i oktober 2020 gennemførte JYSK første etape af navneskiftet, da 88 butikker i Østrig skiftede navn fra DÄNISCHES BETTENLAGER til JYSK.

”Med navneskiftet kommer også nye koncepter, opdaterede butikker og ikke mindst nye produkter. Det tog kunderne i Østrig rigtig godt imod, og vi så en markant stigning i salget, inden butikkerne desværre måtte lukke ad flere omgange grundet coronavirus,” siger Jan Bøgh.

Netop erfaringerne fra Østrig kombineret med fordelene i kun at have ét brand er grunden til, at JYSK vælger at skifte navnet i Tyskland allerede i år.

”Med kun ét brand er det samtidig nemmere at sætte fuld tryk på vores marketingkoncepter og få glæde af vores tiltag på alle markeder. Jeg er ikke i tvivl om, at både kunder og medarbejdere også vil tage godt imod navneskiftet i Tyskland,” siger Jan Bøgh.

Latest news

Aarhus Pride

JYSK bliver sponsor for Aarhus Pride

- 1. juni 2024 er JYSK som officiel sponsor af Aarhus Pride med til at hylde diversiteten.

Rami Jensen

Update fra vores CEO: Milepæle og fejringer

- Foråret er officielt kommet, og vi har en del milepæle og succeser at fejre.

Pallet cover

Læs hvordan JYSK bruger plastik til at spare plastik

- Et nyt plastikbetræk skal hjælpe JYSK til at blive mere bæredygtig.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office