Skip to main content
Vi støtter Danmarks Indsamling

JYSK og Lars Larsen Group donerer igen 2 millioner kroner til Danmarks Indsamling

Dato: 05/02/2024

Author: ,

Kategori: Sustainability

For 18. år i træk støtter JYSK og Lars Larsen Group Danmarks Indsamling. I år donerer de to virksomheder tilsammen 2 millioner kroner til at hjælpe sultne og sårbare børn i verden.

En gang om året går 12 humanitære organisationer og DR sammen og samler ind til at kunne hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande. I år er temaet for Danmarks Indsamling sult og fejlernæring. 

“I JYSK er vi glade for igen at støtte Danmarks Indsamling og de 12 humanitære organisationers arbejde for sultne og sårbare børn i verden. Som stor international virksomhed vil vi gerne tage ansvar og hjælpe, hvor vi kan - også globalt,” siger JYSK President & CEO, Rami Jensen. 

“Det er et uundværligt hjælpearbejde, som de 12 humanitære organisationer under Danmarks Indsamling udfører hver eneste dag mange steder i verden. Det er vigtigt, at vi, der kan, bakker op om deres indsatser. Vi håber, at vores bidrag kan være med til at gøre en forskel for børn i nød verden over,” siger President & CEO i Lars Larsen Group, Jesper Lund.  

I forbindelse med årets tema deltog JYSK og Lars Larsen Group i et partnerskab med DanskHåndbold og Danmarks Indsamling under navnet ”Scor måål-tider.”  

For hvert mål, der blev scoret i de danske håndboldhaller i weekenden d. 27-28. januar, donerede JYSK og Lars Larsen Group, hvad der svarer til 15 måltider til sultne børn i Kenya. Der blev spillet 1.687 kampe og scoret ikke mindre end 58.925 mål, svarende til 2 millioner kroner.  

Vi støtter Danmarks Indsamling 2024

 

Latest news

Aarhus Pride

JYSK bliver sponsor for Aarhus Pride

13/05/2024 - 1. juni 2024 er JYSK som officiel sponsor af Aarhus Pride med til at hylde diversiteten.

Rami Jensen

Update fra vores CEO: Milepæle og fejringer

08/05/2024 - Foråret er officielt kommet, og vi har en del milepæle og succeser at fejre.

Pallet cover

Læs hvordan JYSK bruger plastik til at spare plastik

06/05/2024 - Et nyt plastikbetræk skal hjælpe JYSK til at blive mere bæredygtig.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office