Skip to main content
Teak from old house

Gammelt hus forvandles til havemøbler

Dato: 24/11/2021

Author: Laura Roesgaard, Sustainability Communications Consultant , JYSK

Kategori: Product Quality & Safety , Sustainability , Product Assortment , Strategy

Alt fra maritime reb og vandflasker til tekstil og træ får nyt liv i JYSKs varer. Fokus på genanvendte materialer er en del af vores bæredygtighedsstrategi.

Rikke
Range & Design Manager, Rikke Blæsild.

Det er ikke lige til at se det, men går du en runde i din JYSK-butik, vil du indimellem passere en vare, der er lavet af genanvendte materialer. Og antallet er hastigt stigende.

”Antallet af varer, der er helt eller delvist lavet af genanvendte materialer, stiger på ugentlig basis,” siger Rikke Blæsild, der er Range & Design Manager i JYSK.

Varerne lander løbende i butikkerne i forbindelse med lanceringen af nyheder. Et af de seneste eksempler er Nordic Bath-kollektionen, hvor flere af produkterne er lavet af genanvendte materialer.

ESSVIK
ESSVIK , delvist er lavet af genanvendt glas 

Træ fra hus genanvendes

Et andet eksempel findes blandt vores havemøbler, hvor indonesisk teaktræ fra et nedrevet hus, en gammel lade samt trækasser fra risproduktion er blevet genanvendt til JYSKs havemøbler. Til sommer rammer blandt andet havebordet EBBESKOV vores butikker.

Træet er FSC® Recycled-certificeret (FSC® N001715), hvilket betyder, at træet er blevet verificeret som værende reelt genanvendt. At genanvende træ er med til at passe på verdens skove, fordi det letter presset på efterspørgslen af nyt træ.  

Teak from old house
Genanvendt teaktræ fra blandt andet et gammelt hus bliver til havemøbler i JYSK.

Genanvendelse er fremtiden

I JYSK arbejder vi på at reducere vores aftryk på miljø og klima. At genanvende materialer i stedet for at kassere dem er i høj grad med til at reducere belastningen af kloden.

”Hvorfor ikke genanvende noget af alt det, der allerede er derude?” spørger Rikke, der i hendes arbejde med at udvikle JYSKs sortiment har stort fokus på at øge antallet af varer, der er lavet af genanvendte materialer.

”Når vi er på udkig efter produktnyheder og nye leverandørsamarbejder, er det i høj grad noget, vi efterspørger. Genanvendte materialer er en trend, vi kommer til at se endnu mere af i fremtiden,” siger hun.

Samtidig understreger Rikke, at det er en løbende proces, og at der stadig er et stort arbejde forude.

”Der er mange gode kræfter i gang. Vi er nået langt i forhold til vores tekstiler, hvor vi har flere varer, der eksempelvis er lavet af genanvendt polyester. Et af vores fokusområder lige nu er at øge andelen af dyner og puder, hvor fiberfyldet er lavet af genanvendte materialer,” fortæller hun.

JYSK som virksomhed har en størrelse, så vi kan være med til at skabe en positiv forandring og øge efterspørgslen på produkter af genanvendte materialer.

Teak ready for new life
FSC Recycled-certificeret teaktræ – klar til at få nyt liv som havemøbler i JYSK. 

 

Latest news

Aarhus Pride

JYSK bliver sponsor for Aarhus Pride

13/05/2024 - 1. juni 2024 er JYSK som officiel sponsor af Aarhus Pride med til at hylde diversiteten.

Rami Jensen

Update fra vores CEO: Milepæle og fejringer

08/05/2024 - Foråret er officielt kommet, og vi har en del milepæle og succeser at fejre.

Pallet cover

Læs hvordan JYSK bruger plastik til at spare plastik

06/05/2024 - Et nyt plastikbetræk skal hjælpe JYSK til at blive mere bæredygtig.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office