Skip to main content

Journalister og bloggere oplever nye JYSK-trends

Dato: 07/09/2018

Author: Christoffer Skjødt, Communications Intern

Kategori: People , Product Assortment

Mandag den 27. august præsenterede JYSK nye trends for en udvalgt skare på Hotel Ferdinand i Aarhus, Danmark.

Rikke blæsild
Rikke Blæsild, Range & Design Manager, guidede gæsterne rundt i de forskellige lejligheder

Der var kaffe på kanden, små lækkerier på fade og iskold champagne, da en gruppe særligt udvalgte journalister og bloggere mandag den 27. august var inviteret på Hotel Ferdinand i Aarhus til trendevent.

Eventet var det første af sin slags i Danmark, og gæsterne kunne opleve JYSKs tre nye trends - Human Nature, Creative Mind og The Thinker – og to fra sidste sæson i de i alt fem små hotellejligheder.

Efter en kort velkomst guidede Rikke Blæsild, Range & Design Manager, gæsterne rundt i de forskellige lejligheder, som hver især var designet og indrettet efter en unik trend.

”Det var virkelig fedt at få lov til at vise gæsterne rundt i lejlighederne, som de alle bare tog godt imod. Her fungerede det også rigtig godt med, at de kunne få lov til at røre ved produkterne og bruge dem selv. Gæsterne blev ligesom en del af selve oplevelsen, og det viste sig også i deres store engagement under hele eventet,” siger Rikke.

En lærerig succes

Efter rundturen havde gæsterne mulighed for at gå på opdagelse i lejlighederne på egen hånd, hvor de også kunne stille spørgsmål til repræsentanterne fra JYSK og tage billeder til deres medier og blogs.

”Der blev taget en masse billeder og endda sendt live video på Instagram. Samlet set nåede bloggerne alene ud til mere end 400.000 følgere, så det er jo virkelig god omtale for JYSK til folk, som er interesseret i boligindretning,” siger Martin Møller Aamand, Communications & PR Manager.

JYSK på Hotel Ferdinand

  • JYSK har indrettet fem små lejligheder på Hotel Ferdinand i Aarhus, Danmark.
  • Lejlighederne bliver lejet ud til alle interesserede og kan bookes på hotelferdinand.dk.

Udover positiv omtale kunne teamet bag dagens event også tage en masse brugbar erfaring med hjem fra hotellet, som nu kan deles med kolleger i andre lande og bruges til fremtidige events.

”Eventet var en lærerig succes for os. Da vi gjorde klar til dagens besøg, vidste vi ikke helt, hvad vi skulle forvente, da det var første gang vi prøvede det i Danmark. Men vi har fået mod på mere, så det bliver helt sikkert ikke det sidste af sin slags i Danmark,” siger Martin.


Nedenfor kan du se en video fra eventet:

Latest news

JYSKs orchard in Croatia is open

Jorden rundt: JYSK vælger FSC, Garden-event i Spanien og en ny frugthave i Kroatien

19/04/2024 - Fra tid til anden samler vi op på nylige begivenheder og aktiviteter i nogle af JYSK-landene. Tjek de nyeste ud her.

David under optagelserne

Blev genkendt af kunde: Davids historie nåede ud til hele landet

18/04/2024 - David Skov fra JYSK i Rødovre var med i en kampagne fra Dansk Erhverv, nu bliver han genkendt.

37 elever plantede deres helt eget træ i HimmerLand.

Se videoen: Elever planter skov i HimmerLand

16/04/2024 - Onsdag den 10. april startede 37 elever en ny JYSK-tradition.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office