Skip to main content

Black Friday slår rekord for sjette år i træk

Dato: 07/12/2018

Author: Benedicte Loft Mortensen, Communications & CSR Consultant

Kategori: E-Business , People , Sales Growth

Forberedelserne til dette års Black Friday-kampagne gav pote, da JYSK igen i år slog rekorder på årets travleste dage.

Niels Veien
Niels Veien, EVP Customer Experience, Digital & Marketing.

Resultatet af dette års Black Friday-kampagne viser en stigning i omsætning på mere end 25% sammenlignet med sidste år. Både i butikker og online var resultaterne imponerende, og i alt købte mere end 1.870.000 kunder noget fra JYSK i løbet af Black Friday-weekenden.

”Det er et fantastisk resultat og noget, som vi virkelig kan være stolte af. Alle lande har gjort et godt stykke arbejde og bidraget til det flotte resultat,” siger Niels Veien, EVP Customer Experience, Digital & Marketing.

Siden JYSK introducerede Black Friday i 2013, har begivenheden kun vokset sig større for hvert år.

Kampagnen udgør nu 30-50% af den totale omsætning i november, afhængig af landet, og fra 2014 til 2018 er antallet af kunder, der har handlet i JYSK på Black Friday, fordoblet.

Graphics
Click & Collect er populært

Mange kunder benyttede sig af muligheden for at vælge Click & Collect. Resultaterne viser en total på mere end 80.000 af denne slags ordrer, hvilket er en stigning på 40% fra sidste år.

Specielt søndag aften klikkede mange kunder varer i kurven, lige inden de ekstragode tilbud udløb ved midnat.

”Vi har forlænget Black Friday til at vare hele weekenden, fordi vi gerne vil give alle kunder muligheden for at få vores gode tilbud og nemme shopping. Vores Click & Collect-service gør det nemt for kunderne at vælge deres varer online, og så kan de hente varerne i deres lokale butik, når det passer dem,” siger Niels Veien.

JRO BF
Mădălina Filimon (tredje fra venstre) sammen med sit team i butikken i Pallady, Rumænien.

Motivation i butikkerne

De imponerende tal er resultatet af grundige forberedelser til dette års Black Friday-kampagne både på hovedkontorerne, distributionscentrene og i alle JYSKs butikker.

I en JYSK-butik i Rumænien fungerede konkurrencer blandt medarbejderne som en motivationsfaktor for at sælge mere i Black Friday-weekenden. Mădălina Filimon er Store Manager i JYSK-butikken i Pallady, tæt ved hovedstaden Bukarest i Rumænien, og hun er glad for resultatet.    

”Vi var meget spændte på weekenden og havde høje forventninger. Vi holdt hele tiden øje med tallene og skruede op for vores mål i løbet af weekenden. Vi gav præmier til de kolleger, der kunne sælge flest julevarer, lave det største salg og lave mest mersalg. Det var sjovt, og det holdt os motiveret til at sælge mere – og i sidste ende nåede vi vores mål,” siger Mădălina.

JFI BF
Jarna Murtomäki, Store Manager i JYSK-butikken i Porttipuisto Vantaa, Finland.

Også i en JYSK-butik i Porttipuisto Vantaa i Finland, hvor Jarna Murtomäki er Store Manager, var energien høj blandt medarbejderne, der blev forkælet lidt ekstra med slik og pizza.

”Der var god stemning i butikken hele weekenden. Vi havde fokus på salg og god kundeservice. Vi tjekkede salgstallene løbende, og jeg gav en opdatering til mit team for hver time,” siger Jarna.

Hun har arbejdet i JYSK i mere end 11 år, men var alligevel positivt overrasket over interessen fra kunderne ved dette års Black Friday-kampagne.  

”Jeg har aldrig før set så stærk en start på Black Friday som i år. I Finland startede kampagnen torsdag, og allerede om morgenen var der mange kunder i butikken for at få fingre i de gode Black Friday-tilbud, som de havde set i kampagneavisen,” siger Jarna.

Black Friday på kundeservicecentrene

  • JYSKs kundeservice besvarede mere end 26.000 opkald i løbet af weekenden. Størstedelen blev besvaret inden for 90 sekunder.
  • Kundeservice kan også hjælpe kunderne med at foretage deres køb, og i løbet af Black Friday-kampagnen oprettede kundeservice mere end 3.000 ordrer.

 

Latest news

JYSKs orchard in Croatia is open

Jorden rundt: JYSK vælger FSC, Garden-event i Spanien og en ny frugthave i Kroatien

19/04/2024 - Fra tid til anden samler vi op på nylige begivenheder og aktiviteter i nogle af JYSK-landene. Tjek de nyeste ud her.

David under optagelserne

Blev genkendt af kunde: Davids historie nåede ud til hele landet

18/04/2024 - David Skov fra JYSK i Rødovre var med i en kampagne fra Dansk Erhverv, nu bliver han genkendt.

37 elever plantede deres helt eget træ i HimmerLand.

Se videoen: Elever planter skov i HimmerLand

16/04/2024 - Onsdag den 10. april startede 37 elever en ny JYSK-tradition.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office